Økonomisk:

Hvad bruges der penge på som sammenligning
Hvad er der sparet de sidste par år
Hvad er øget indtægt de sidste par år … skatter arb indkomst, pensioner

Politisk:

Partier der lovede en indsats har ikke holdt det
Hvem er for i forligskredsen
Hvem synes uinteresseret

Her er et overslag over, hvor meget statens (offentlig forvaltning) indtægter i Danmark er steget siden 2022, baseret på de seneste tilgængelige officielle tal:

Statens samlede indtægter (offentlig forvaltning og service)

Tallene nedenfor er samlede indtægter for offentlig sektor (stat, kommuner, regioner og socialkasser), hvilket giver et godt billede af offentlige indtægter over tid:

År	Indtægter (mia. kr.)
2022	1.372,6 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik)
2023	1.417,1 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik)
2024	1.515,8 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik)

Stigning i indtægter siden 2022

📈 Fra 2022 til 2023:

• Stigning: ca. 44,5 mia. kr.
• Procentvis: ca. 3,2 % stigning fra 2022 til 2023.

📈 Fra 2023 til 2024:

• Stigning: ca. 98,7 mia. kr.
• Procentvis: ca. 7,0 % stigning fra 2023 til 2024.

📈 Samlet fra 2022 til 2024:

• Stigning i absolutte tal: ca. 143,2 mia. kr.
• Procentvis samlet stigning: ca. 10,4 % over to år.

Kort konklusion

🔹 Statens samlede offentlige indtægter steg fra ca. 1.372,6 mia. kr. i 2022 til ca. 1.515,8 mia. kr. i 2024.
🔹 Det svarer til en total stigning på omkring 143 mia. kr. (ca. 10 %) over perioden 2022–2024. (Danmarks Statistik)

Tallene er ikke justeret for inflation.

Her er en oversigt over udviklingen i statens udgifter til kontanthjælp, førtidspension og folkepension i Danmark siden 2022, baseret på de nyeste tilgængelige statistikker og økonomiske oversigter:

---

📊 1. Folkepension (Statspension)

Folkepension er den største post i statens udgifter til indkomstoverførsler til borgere, især ældre.

Udvikling (rullende år)

År	Folkepension (mia. kr.)
2022	ca. 145 mia. kr. (estimat) (en.oem.dk)
2023	ca. 152 mia. kr. (stigning, bl.a. pga. flere modtagere) (cepos.dk)
2024	ca. 162 mia. kr. (Dk Statistik; inkl. delpension og tillæg) (Danmarks Statistik)
2025 (forventet)	ca. 170 mia. kr. fremskrivning ifølge økonomiske oversigter (en.oem.dk)

👉 Tendens: Udgifterne til folkepension er steget hvert år siden 2022, dels pga. flere pensionister i befolkningen og løbende stigninger i satserne. (Ni.dk)

---

📈 2. Førtidspension

Førtidspension (inkl. senior- og tidlig pension/invaliditetsydelser) er også en stor udgiftspost, men væksten her har været mere moderat.

Udvikling (mia. kr.)

År	Førtidspension mv.
2022	ca. 47–48 mia. kr. totalt i udbetalinger til førtidspension (Danmarks Statistik)
2023	ca. 57 mia. kr. ifølge overslag (CEPOS) (cepos.dk)
2024	Udgifterne til invaliditets- og handicapordninger samlet var ca. 18 % af sociale ydelser, hvor førtidspension indgår (Danmarks Statistik)
Seneste budgettal	Ser ud til at være stabile eller let stigende, men betydeligt lavere vækst end folkepensionen. (en.oem.dk)

👉 Tendens: Udgiften til førtidspension er stabil eller svagt stigende, især på grund af demografiske faktorer og ændringer i tilkendelser, men den vokser ikke lige så hurtigt som folkepensionen. (cepos.dk)

---

💸 3. Kontanthjælp

Kontanthjælp (økonomisk hjælp til arbejdsløse og borgere uden andre ydelser) udgør en mindre del af statens overførselsudgifter.

Udvikling (mia. kr.)

År	Kontanthjælp mv.
2022	ca. 27,8 mia. kr. (økonomisk overførsel) (en.oem.dk)
2023	ca. 29,8 mia. kr. (en.oem.dk)
2024	ca. 31,7 mia. kr. (en.oem.dk)
2025 (fremskrevet)	ca. 33,2 mia. kr. (en.oem.dk)

👉 Tendens: Udgifterne til kontanthjælp er stigende, omend i et moderat tempo sammenlignet med øvrige sociale ydelser, bl.a. drevet af pris- og satsreguleringer samt beskæftigelsesudfordringer. (en.oem.dk)

---

Sammenfatning af udviklingen (2022–2025)

📍 Folkepension

• Stigende hver år.
• Største post af sociale ydelser og udgjorde ca. 162 mia. kr. i 2024 og forventes cirka 170 mia. kr. i 2025. (Danmarks Statistik)

📍 Førtidspension

• Moderat stigning, men langt mindre end folkepensionen.
• Ca. 47–57 mia. kr. i udbetalinger i perioden. (Danmarks Statistik)

📍 Kontanthjælp

• Også stigende hvert år siden 2022.
• Fra ca. 27,8 mia. kr. (2022) til ca. 33,2 mia. kr. (2025). (en.oem.dk)

---

Årsager til udviklingen

🔹 Demografiske ændringer: Flere ældre borgere = højere folkepensionsudgifter. (Ni.dk)
🔹 Satsreguleringer: Automatisk regulering af ydelser pga. løn- og prisudvikling. (Danmarks Statistik)
🔹 Arbejdsmarked & reformer: Ændringer i regler påvirker antallet på kontanthjælp og førtidspension, fx kontanthjælpsreformer. (reddit.com)

---

Bemærk

• De præcise statistiske tal for statens udgifter findes i Danmarks Statistiks ESSPROS-statistikker og budgetoversigter, men offentliggøres med nogen forsinkelse. (Danmarks Statistik)
• Tallene varierer lidt afhængigt af, om man ser på brutto- udbetalinger, netto-udgifter eller budgetterede rammer.

---

Det er en udbredt misforståelse at ,Danmark ikke har ratificeret FN’s Handicapkonvention. Det skete helt tilbage i 2009. Danmark har desuden også ratificeret den såkaldte tillægsprotokol i 2014, som giver borgere mulighed for at klage direkte til FN’s handicapkomité.

FN’s Handicapkonvention (formelt: Konventionen om rettigheder for personer med handicap) er en milepæl i menneskeretten. Dens vigtigste formål er at skifte fokus fra at se mennesker med handicap som “objekter for behandling” til at se dem som mennesker med rettigheder, der skal have samme muligheder som alle andre.

Her er hovedpunkterne opdelt i de grundlæggende principper og de vigtigste rettighedsområder:

1. De 8 grundlæggende principper (Artikel 3)

Hele konventionen hviler på otte søjler, som skal gennemsyre al lovgivning:

1. Værdighed og selvbestemmelse: Retten til at træffe egne valg og være uafhængig.
2. Ikke-diskrimination: Ingen må behandles dårligere på grund af sit handicap.
3. Deltagelse og inklusion: Retten til at være en fuldgyldig del af samfundet.
4. Respekt for forskellighed: Handicap ses som en del af den menneskelige mangfoldighed.
5. Lige muligheder: Alle skal have de samme chancer i livet.
6. Tilgængelighed: Samfundet skal indrettes, så alle kan komme frem og få information.
7. Ligestilling mellem kønnene: Særligt fokus på kvinder og piger med handicap.
8. Børns rettigheder: Respekt for handicappede børns udviklingsmuligheder og identitet.

---

2. Centrale rettighedsområder

Konventionen dækker alle aspekter af livet. Her er de mest centrale artikler:

• Tilgængelighed (Artikel 9): Staten skal sikre adgang til bygninger, transport, information og teknologi (f.eks. hjemmesider og tegnsprogstolkning).
• Retlig handleevne (Artikel 12): Personer med handicap har ret til at eje ejendom, arve og styre deres egne penge. Hvis de har brug for hjælp til det, skal de have støtte frem for at få frataget deres ret til at bestemme.
• Retten til et selvstændigt liv (Artikel 19): Retten til at vælge, hvor og med hvem man vil bo. Man må ikke tvinges ind i bestemte boformer (institutioner) mod sin vilje.
• Inkluderende uddannelse (Artikel 24): Børn og voksne har ret til uddannelse i det almindelige uddannelsessystem med den nødvendige støtte.
• Arbejde og beskæftigelse (Artikel 27): Forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet og krav om “rimelig tilpasning” af arbejdspladsen.
• Politisk deltagelse (Artikel 29): Retten til at stemme og stille op til valg under forhold, der er tilgængelige.

---

3. Det “nye” handicapbegreb

Et af de vigtigste punkter i konventionen er måden, den definerer handicap på. Man gik væk fra den medicinske forståelse (hvor fejlen ligger hos individet) til en social forståelse:

Et handicap opstår i mødet mellem en person med en funktionsnedsættelse og de barrierer i samfundet (fysiske, digitale eller holdningsmæssige), der hindrer personen i at deltage på lige fod med andre.

Det betyder, at det er samfundets opgave at fjerne barriererne, snarere end individets opgave at “blive rask”.

---

Overvågning

For at sikre at landene overholder reglerne, findes FN’s Handicapkomité. Landene skal jævnligt sende rapporter til komitéen, som derefter kommer med anbefalinger og kritik – præcis som Danmark oplevede i 2024.

Artikel 9 er en af de vigtigste artikler i konventionen, fordi den fungerer som en forudsætning for næsten alle andre rettigheder. Man kan ikke gå i skole (artikel 24), arbejde (artikel 27) eller stemme (artikel 29), hvis man ikke kan komme ind i bygningen eller læse informationerne.

Her er en gennemgang af, hvad Artikel 9 om tilgængelighed kræver af en stat som Danmark:

1. Det brede fokus: Mere end bare ramper

Mange tænker kun på kørestolsramper, når de hører ordet tilgængelighed, men Artikel 9 dækker tre hovedområder:

• Det fysiske miljø: Adgang til bygninger, veje, transportmidler, skoler, boliger og hospitaler.
• Information og kommunikation: Adgang til digitale tjenester (hjemmesider, apps), tegnsprogstolkning, punktskrift (Braille) og letlæselig tekst.
• Offentlige faciliteter og tjenester: Alt hvad der er åbent for offentligheden – både i byer og i landdistrikter.

---

2. “Universal Design” (Universelt Design)

Et centralt begreb i Artikel 9 er Universelt Design. Det handler om at tænke tilgængelighed ind fra starten.

Princippet: I stedet for at bygge en trappe og bagefter tilføje en grim og besværlig lift, skal man designe bygningen, så indgangen naturligt kan bruges af alle (f.eks. en flad adgangsvej). Det gavner ikke kun kørestolsbrugere, men også forældre med barnevogne og ældre med rollatorer.

---

3. Hvad forpligter staten sig til?

Når Danmark har ratificeret konventionen, forpligter vi os til at:

• Identificere og fjerne barrierer: Staten skal aktivt undersøge, hvor der er hindringer (f.eks. manglende lydsignaler i lyskryds eller utilgængelige togstationer) og lave en plan for at fjerne dem.
• Sætte minimumsstandarder: Der skal være klare regler for, hvordan nye bygninger og it-systemer skal indrettes.
• Uddannelse: Relevante fagfolk (arkitekter, designere, it-udviklere) skal undervises i tilgængelighed.
• Information i realtid: Sørge for at information i det offentlige rum (f.eks. på en banegård) findes i formater, som alle kan forstå.

---

4. Udfordringen i Danmark (Hvorfor kritiserer FN os?)

Selvom Artikel 9 lyder logisk, møder den ofte modstand i Danmark på grund af økonomi. FN kritiserer Danmark for:

1. Eksisterende bygninger: Selvom nye bygninger har strenge krav, er der tusindvis af ældre offentlige bygninger og togstationer, som stadig er utilgængelige. Der mangler en “deadline” for, hvornår alt skal være bragt i orden.
2. Digital eksklusion: I takt med at Danmark bliver mere digitalt (MitID, Aula, sundhed.dk), bliver dem, der ikke kan bruge de visuelle interfaces, ladet i stikken, hvis teknikken ikke er 100% tilgængelig for skærmlæsere.
3. Transport: Mange busser og tog kræver stadig, at man bestiller hjælp 24-48 timer i forvejen, hvis man har et handicap. FN mener, at tilgængelighed skal betyde, at man kan rejse spontant ligesom alle andre.

Hvordan ser fremtiden ud?

EU har vedtaget “European Accessibility Act” (mange af reglerne trådte i kraft i 2025), som faktisk tvinger Danmark til at leve op til mange af kravene i Artikel 9 – især omkring it, hæveautomater og webshops. Det betyder, at det ikke længere kun er et “ønske” fra FN, men et lovkrav fra EU.

Når debatten raser i Danmark, handler det i virkeligheden om, at vi ikke har inkorporeret konventionen i dansk lovgivning.

Her er en forklaring på forskellen og årsagerne til, at det er et politisk stridspunkt:

Forskellen på Ratificering og Inkorporering

• Ratificering (Det har vi gjort): Danmark har lovet FN og det internationale samfund at overholde konventionen. Det betyder, at vi er juridisk bundet af den internationalt, og at vi skal indrette vores love efter den.
• Inkorporering (Det mangler vi): At gøre konventionen til en del af selve den danske lov (ligesom vi har gjort med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention). Hvis den var inkorporeret, ville borgere lettere kunne vinde retssager mod staten eller kommunen ved at henvise direkte til konventionens ordlyd i de danske domstole.

---

Hvorfor vil regeringen ikke inkorporere den?

Der er primært tre grunde til, at skiftende danske regeringer har tøvet med at gøre konventionen til dansk lov:

1. Magten skal ligge i Folketinget: Regeringen og mange politikere frygter, at magten flyttes fra de folkevalgte politikere til domstole og internationale komitéer. Mange af rettighederne i handicapkonventionen handler om sociale ydelser og økonomi, og politikerne ønsker selv at kunne prioritere, hvordan statens penge bruges.
2. Konventionen er “uklar”: Modstandere argumenterer for, at konventionens tekster er for brede og upræcise (såkaldt “programmatiske”). Man frygter, at det vil skabe stor juridisk usikkerhed, hvis danske dommere skal fortolke meget generelle vendinger som “ret til et selvstændigt liv”.
3. Dansk retstradition: Danmark har tradition for at bruge “omkonstatering”. Det betyder, at vi gennemgår vores egne love og retter dem til, så de passer til konventionen, i stedet for bare at vedtage selve konventionsteksten som lov. Regeringen har historisk ment, at dansk lov allerede lever op til kravene.

Status i 2024-2026

FN’s Handicapkomité har for nylig (senest i efteråret 2024) rettet en skarp kritik mod Danmark. Komitéen peger på 41 punkter, hvor Danmark halter bagefter – herunder brugen af tvang i psykiatrien og de store forskelle på den hjælp, man får fra kommune til kommune.

FN anbefaler direkte, at Danmark inkorporerer konventionen for at sikre, at rettighederne ikke bare er “hensigter”, men noget borgerne rent faktisk kan få ret til i en retssal.

Opsummering: Danmark har sagt ja til konventionen (ratificeret), men vi har ikke givet den fuld lovkraft i Danmark (inkorporeret). Det skyldes primært en politisk modstand mod at lade internationale domstole styre dansk socialpolitik.

FN’s Handicapkomité kom i efteråret 2024 med en meget omfattende evaluering af Danmark. Selvom Danmark på mange områder er et foregangsland, var kritikken usædvanlig hård på en række specifikke punkter.

Her er de vigtigste områder, hvor FN mener, at Danmark svigter:

1. Brug af tvang i psykiatrien

Dette er et af de punkter, hvor kritikken er allermest kras. FN er bekymret over:

• Omfanget af tvang: Danmark bruger stadig meget magt, herunder bæltefiksering og tvangsmedicinering, i psykiatrien.
• Mangel på alternativer: Komitéen mener ikke, at Danmark gør nok for at forebygge tvang gennem tidlig indsats og deeskalering.
• Børn i psykiatrien: Der er særlig bekymring over, at også børn og unge udsættes for tvangsmæssige foranstaltninger.

2. Retten til et selvstændigt liv (Artikel 19)

En grundsten i konventionen er, at mennesker med handicap selv skal kunne vælge, hvor og med hvem de vil bo. Her peger FN på:

• “Re-institutionalisering”: Selvom vi ikke længere har store centrale asyler, ser FN en tendens til, at man bygger store bofællesskaber, der minder om institutioner, frem for rigtige boliger i lokalsamfundet.
• Besparelser på BPA-ordningen: Mange kommuner har skåret i ordningen om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Det betyder, at borgere mister deres frihed til at forlade deres hjem, deltage i foreningsliv eller passe et arbejde, fordi de mangler de nødvendige hjælpetimer.

3. Værgemål og fratagelse af stemmeret

FN kritiserer det danske system for værgemål (hvor man kan blive sat under økonomisk eller personligt værgemål):

• Selvbestemmelse: Systemet fjerner personens egen beslutningskraft frem for at yde “støttet beslutningstagen”, hvor borgeren beholder sin retlige handleevne, men får hjælp til at vælge.
• Stemmeret: Personer under fuldt værgemål (§ 6 i værgemålsloven) har i visse tilfælde stadig svært ved at udøve deres stemmeret, hvilket FN ser som et brud på de politiske rettigheder.

4. Uddannelse og inklusion

I folkeskolen er målet, at børn med handicap skal inkluderes i den almindelige undervisning. FN påpeger dog:

• Eksklusion i praksis: Flere og flere børn bliver flyttet til specialklasser eller specialskoler, fordi den almindelige folkeskole ikke har ressourcerne eller kompetencerne til at løfte opgaven.
• Fysisk tilgængelighed: Mange skoler er stadig ikke fysisk indrettet, så børn i kørestol eller med synshandicap kan færdes frit.

5. Den “kommunale vilkårlighed”

Et gennemgående tema i kritikken er, at dine rettigheder afhænger af, hvilken kommune du bor i (det såkaldte “postnummer-lotteri”):

• FN hæfter sig ved, at der er enorme forskelle på, hvilken hjælp man får tilbudt i f.eks. København kontra en mindre landkommune.
• Når staten ikke har inkorporeret konventionen, har borgerne sværere ved at klage over kommunens afgørelser med henvisning til deres universelle rettigheder.

---

Hvad sker der nu?

Regeringen er nu forpligtet til at forholde sig til disse 41 anbefalinger fra FN. Handicaporganisationerne i Danmark bruger denne kritik som et tungt vejeskilt for at presse politikerne til:

1. At indføre en handlingsplan for at nedbringe tvang.
2. At sikre en mere ensartet hjælp på tværs af kommunerne.
3. Og igen: At få konventionen skrevet direkte ind i dansk lov (inkorporering).