Den nye lov hvor merudgiftsydelsen er blevet simplificeret og nu hedder kompensationsydelse, er samtidig blevet en spareøvelse hvor mange nu falder imellem store interval forskelle.

Meget kedelig udvikling, specielt nu hvor Danmark har oparbejdet er stort rådighedsbeløb …. igen, igen – vi napper bare lidt fra de svageste!

Eksempler:

– du har en merudgift på kr. 2.000 og bliver nu kompenseret med kr. 1.150 du får kr. 850 mindre i rådighedsbeløb
– du har udgifter på kr 500 og bliver nu kompenseret med kr 0 du får kr 500 mindre i rådighedsbeløb


For forslaget stemte 84 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, Mike Villa Fonseca (UFG))
Imod stemte 24 (DD, EL, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 0

Vi har jo snart kommunalvalg – brug din stemme!…fornuftigt

Her følger en detaljeret beskrivelse af navne- og ydelsesændringer og overgangsperioden

Den Systemiske Transformation: Overgangen fra Merudgiftsydelse til Kompensationsydelse (Lov nr. 746 af 20/06/2025)

1. Introduktion og Lovgivningsmæssig Baggrund

Lovforslaget L 201, formelt tituleret Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov, udgør en central omlægning af den økonomiske støtte til borgere med handicap i Danmark. Lovforslaget blev stadfæstet den 20. juni 2025 (Lov nr. 746) ¹ og udmønter en bred politisk aftale om en ny model for ydelsen, indgået i januar 2025.³ De nye regler trådte i kraft den 1. september 2025.³

Lovændringens kerne består af to elementer: en terminologisk ændring og en systemisk omlægning af udmålingssystemet.² Formålet med reformen er tredelt: at gøre ydelsen mere enkel og gennemsigtig, at skabe større forudsigelighed for borgerne, og at opnå en markant reduktion i kommunernes administrative udgifter.³

Terminologisk Skifte: Fra Merudgift til Kompensation

Den mest synlige ændring er, at betegnelsen merudgiftsydelse (tidligere Serviceloven § 100 og Barnets Lov § 86) erstattes af kompensationsydelse.³ Denne ændring er ifølge lovbemærkningerne primært terminologisk og indebærer ikke i sig selv indholdsmæssige ændringer, men tjener til at tydeliggøre, at formålet med hjælpen er at kompensere borgere med varigt nedsat funktionsevne for de nødvendige ekstraudgifter, der er en direkte konsekvens af handicappet.³ Dette skifte understreger det bagvedliggende kompensationsprincip, som er centralt i socialretten.⁹

2. Analyse af Personkreds og Betingelser

Reformen har primært fokuseret på struktur og administration, mens selve personkredsen, der er berettiget til ydelsen, er fastholdt.

Den Uændrede Personkreds

Kompensationsydelsen rettes fortsat mod to hovedgrupper:

1. Børn og Unge (under 18 år): Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. Barnets Lov.³
2. Voksne (18 år til folkepensionsalderen): Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Serviceloven § 100.³Betingelsen for at modtage støtte er, at funktionsevnenedsættelsen eller lidelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og er varig.3 Personer, der modtager ordinær førtidspension, er som udgangspunkt udelukket fra § 100, medmindre de har en særlig bevilling som kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance.3

Afgrænsning og Kritik fra Handicaporganisationer

Selvom personkredsen formelt er uændret, har den nye lovgivning fået kritik for at cementere tidligere restriktive praksisser. Særligt bemærkes, at den nye lovgivning ikke ændrer vilkårene for borgere med cøliaki, som i praksis blev udelukket fra merudgiftsydelsen i 2016 efter Ankestyrelsens principafgørelse 67-16.⁵

Dansk Cøliaki Forening (DCF) har udtrykt bekymring for, at de nye regler ikke vil komme personer med cøliaki til gode, og at loven i realiteten blåstempler det praksisskred, der har halveret antallet af ydelsesmodtagere i løbet af et årti.⁵ Den politiske beslutning om, at reformen skulle være budgetneutral, har udelukket en udvidelse af personkredsen, herunder inklusion af cøliakipatienter.⁵ Dette resulterer i en fortsat systemisk udfordring, hvor kompensationen sikres for kerneområder, men hvor grupper med specifikke, dyre diætbehov stadig har svært ved at kvalificere sig under de snævre juridiske definitioner af

funktionsevne og medfødt misdannelse.⁵

Vurdering af Typisk Forbrug og Bevisbyrde

En væsentlig administrativ ændring er kommunalbestyrelsens metode til at vurdere merudgifternes nødvendighed. Ved beregning af de kompensationsberettigende udgifter skal kommunen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger om det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.³ Dette inkluderer faktorer som beskæftigelse, bopælsforhold, og husstandsstørrelse.¹¹

Hvis statistiske oplysninger ikke er tilgængelige, skal kommunen foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug uden forudgående tilvejebringelse af faktiske oplysninger.³ Dette krav er indført specifikt for at lette sagsbehandlernes arbejde og undgå tidskrævende detailundersøgelser i supermarkeder eller på nettet.⁷

Denne praksisændring indebærer, at hvis en borger vælger at klage over en afgørelse, vil diskussionen i højere grad handle om gyldigheden og relevansen af de statistiske standarder, kommunen har anvendt til at definere det typiske forbrug, frem for at debattere borgerens faktiske husholdningsudgifter.

3. Det Nye Ensartede og Forenklede Udmålingssystem

Det nye udmålingssystem er ensartet for både børn og voksne og er opdelt i to grupper baseret på udgifternes størrelse og dokumentationsgrad.³

Gruppe I: Standardkompensation (Sandsynliggjorte Udgifter)

Gruppe I er den forenklede model, der skal dække størstedelen af sagerne og sikre hurtig sagsbehandling.

Adgangskrav og Udmåling

• Minimumsgrænse: Kompensationsydelse ydes, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. pr. år (svarende til 555 kr. pr. måned) (2025-niveau).³ Minimumsgrænsen er nu ensartet for voksne og børn, hvilket for børneområdet betyder en stigning i adgangsbarrieren på 110 kr. pr. måned.⁵
• Ydelse: Hvis minimumsbeløbet er sandsynliggjort, udbetales et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau).³

Den Administrative Plateaufaktor

En central del af forenklingen er, at sagsbehandlingen skal standse, så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte udgifter overstiger minimumsbeløbet. Der skal ikke ske yderligere sagsbehandling vedrørende udgifternes nøjagtige størrelse.³ Standardbeløbet skal dække alle løbende og enkeltstående udgifter, og der kan ikke ske yderligere enkeltstående udbetalinger ud over standardbeløbet.³

Dette skaber et administrativt plateau: en borger, hvis sandsynliggjorte merudgifter er 7.000 kr. årligt, modtager det samme årlige beløb (13.260 kr.) som en borger, hvis sandsynliggjorte merudgifter er 20.000 kr..³ Dette system afvejer præcis, individuel kompensation mod administrativ lethed. For borgere med faktiske merudgifter, der ligger et stykke over standardbeløbet, men under den høje tærskel for Gruppe II (24.000 kr. årligt), risikerer der at opstå en væsentlig underkompensation.

Gruppe II: Faktisk Dokumenteret Kompensation (Høje Udgifter)

Gruppe II er designet til borgere med meget omfattende handicaprelaterede udgifter.

Krav og Udmåling

• Dokumentationskrav: For at kvalificere sig til Gruppe II skal borgeren kunne dokumentere kompensationsberettigende udgifter, der overstiger 24.000 kr. pr. år (svarende til 2.000 kr. pr. måned) (2025-niveau).³
• Ydelse: Hjælpen udgøres af et beløb svarende til de faktiske dokumenterede kompensationsberettigende udgifter samt et fast standardbeløb på 500 kr. pr. måned.³
• Fleksibilitet ved Enkeltstående Udgifter: Modtagere i Gruppe II har mulighed for at aftale med kommunen, at større, enkeltstående udgifter udbetales, når de er dokumenteret, i stedet for at blive fordelt i månedlige rater. En sådan aftale binder dog borgeren til ydelsen i mindst 12 måneder.³

Overblik over det ensartede udmålingssystem:

Det Ensartede Udmålingssystem for Kompensationsydelse (2025-niveau)

Parameter	Gruppe I (Standardbeløb)	Gruppe II (Faktisk Dokumenteret)	Kilde/Reference
Lovgrundlag	Serviceloven § 100, stk. 2, 1. & 2. pkt. / Barnets lov § 86, stk. 2, 1. & 2. pkt.	Serviceloven § 100, stk. 2, 3. pkt. / Barnets lov § 86, stk. 2, 3. pkt.	3
Minimumsgrænse (Årligt)	Sandsynliggjorte udgifter ≥6.660 kr.	Dokumenterede udgifter >24.000 kr.	3
Minimumsgrænse (Månedligt)	Sandsynliggjorte udgifter ≥555 kr.	Dokumenterede udgifter >2.000 kr.	3
Udbetalt Ydelse (Månedligt)	Standardbeløb på 1.105 kr.	Faktiske udgifter + Standardbeløb på 500 kr.	3
Sagsbehandling	Skal standse efter konstatering af minimumsbeløb.	Kræver dokumentation og beregning af faktisk merudgift.	3

4. Den Udtømmende Positivliste og “Kattelemmen”

Kvalifikationen til Gruppe II er stringent og afhænger af, at de dokumenterede merudgifter falder inden for de specificerede kategorier, der er fastsat i bekendtgørelserne (Bekendtgørelse nr. 1070/1064).³

Positivlistens Omfang

Positivlisten angiver udtømmende de otte hovedtyper af udgifter, der kan medregnes ved vurderingen af, om borgeren når tærsklen på 24.000 kr. årligt.³ Udgifterne skal dokumenteres for at indgå i beregningen:

Udgiftstype (Hovedkategori)	Relevant for Gruppe	Kriterier/Bemærkninger	Kilde/Reference
1. Kost- og diætpræparater	Gruppe II	Skal dokumenteres.	3
2. Medicin	Gruppe II	Skal dokumenteres.	3
3. Befordring og drift af egen bil	Gruppe II	Omfatter bl.a. reparation, forsikring, kørekortfornyelse, og udligningsafgift for dieselbil.11	3
4. Forhøjet husleje (inkl. indskud)	Gruppe II	Skal dokumenteres.	3
5. Fritidsaktiviteter, ferier m.fl.	Gruppe II	Inkluderer udstyr og deltagelse i almindelige aktiviteter.	3
6. Handicaprelaterede kurser	Gruppe II	Skal dokumenteres.	3
7. Beklædning	Gruppe II	Kræver særligt dyrt/udformet tøj eller ekstraordinært slid.	3
8. El, vand og varme	Gruppe II	Skal dokumenteres.	3
9. Øvrige kompensationsberettigende udgifter (Kattelem)	Gruppe II	Den enkelte udgiftstype skal overstige 15.000 kr./år (1.250 kr./måned).	3

Mekanikken i “Kattelemmen”

Da Positivlisten er udtømmende, er den såkaldte Kattelem (punkt 9) den eneste mulighed for at inkludere udgiftstyper, der ikke er specifikt nævnt i de otte hovedkategorier, i beregningsgrundlaget for Gruppe II.³

Kattelemmen kræver, at den enkelte udgiftstype overstiger 15.000 kr. pr. år (svarende til 1.250 kr. pr. måned) (2025-niveau).³ Dette beløb reguleres årligt den 1. januar.³ Kattelemmens høje finansielle barriere sikrer, at den kun fungerer som et sikkerhedsnet for yderst dyre, særlige enkeltstående udgifter, der sjældent opstår, og ikke som en fleksibel mekanisme til at samle flere mindre, ikke-listede udgifter. Det betyder, at hvis en borger har flere nødvendige, men individuelle udgifter under 15.000 kr. årligt, kan disse udgifter ikke medregnes for at nå tærsklen på 24.000 kr. og dermed få adgang til Gruppe II. Dette restriktive design bidrager til at opretholde det administrative fokus på de otte hovedkategorier.

5. Administrative Konsekvenser og Overgangsordninger

Lovændringen har medført betydelige ændringer i de administrative forskrifter og processer.

Nye Administrative Forskrifter og Vejledning

Implementeringen af den nye lov krævede hurtig udstedelse af to centrale bekendtgørelser fra Social- og Boligministeriet, som trådte i kraft samtidig med loven den 1. september 2025 ³:

• Bekendtgørelse nr. 1070 af 27. august 2025 om kompensationsydelse efter lov om social service (for voksne).³
• Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. august 2025 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom (for børn).³

Det er forventet, at Ankestyrelsen (AST) og Social- og Boligstyrelsen (SBST) løbende vil opdatere deres vejledninger i slutningen af 2025 for at reflektere den nye praksis.³

Overgangsordning og Revurderingspligt

Da systemet er strukturelt ændret, er en omfattende overgangsordning nødvendig for eksisterende sager.

Borgere, der allerede modtog merudgiftsydelse før den 1. september 2025, fortsætter med at modtage ydelsen efter de hidtil gældende regler, indtil kommunalbestyrelsen har truffet en ny afgørelse om kompensationsydelse.³ Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse over for alle eksisterende modtagere senest den

1. september 2027.³ Denne deadline blev oprindeligt sat til 1. juli 2027, men blev udskudt for at sikre en bedre administrativ proces og ekstern høring.¹⁴

Den toårige overgangsperiode (2025-2027) skaber en logistisk udfordring for kommunerne, idet de skal håndtere nye sager efter de forenklede regler samtidig med, at de skal gennemføre den obligatoriske og komplekse revurdering af alle eksisterende sager. Dette indebærer en risiko for forlængede sagsbehandlingstider i 2026 og 2027, hvilket potentielt kan medføre en stigning i klagesager vedrørende Group II-afgørelser, hvor dokumentationskravene er skærpet.

En anden væsentlig ændring vedrører revurdering. Kommunen skal kun foretage revurdering af kompensationsydelsen, hvis borgeren selv anmoder herom på grund af ændrede forhold, eller hvis kommunen får formodning om, at der er sket ændringer i borgerens livssituation, der kan medføre ændret hjælp.³ Dette står i kontrast til tidligere praksis med mere systematisk, periodisk revurdering. Selvom dette reducerer den administrative byrde for kommunen, lægges et større ansvar på borgeren selv for proaktivt at anmelde ændringer i behov eller udgifter for at undgå underkompensation i længere perioder.

6. Socio-Politisk Vurdering og Stakeholder Feedback

Implementeringen af kompensationsydelsen udgør en politisk afvejning, hvor forenkling og økonomisk stabilitet er prioriteret.

Forventede Effekter og Politiske Formål

Lovgiverne fremhæver, at forenklingen vil medføre administrative gevinster og frigive ressourcer, der kan anvendes på andre sociale indsatser.³ Socialrådgiverne lettes i deres arbejde, da de ikke længere skal foretage minutiøse detailundersøgelser af almindelige husholdningsudgifter for Gruppe I.⁷ Dette forventes at forbedre borgeroplevelsen ved at gøre processen smidigere og mere forudsigelig.⁴

Kritik og Dækningsgrad

Handicaporganisationerne er kritisk over for, at reformen er betinget af budgetneutralitet. Selvom den nye model sikrer administrativ enkelhed for borgere med lavere, sandsynliggjorte udgifter (Gruppe I), skaber den systemiske begrænsning i Gruppe II (den udtømmende Positivliste og den høje grænse i Kattelemmen) en struktur, der fastholder barrierer for borgere med komplekse eller ikke-traditionelle merudgifter.⁵

Denne stabilitet i kompensationsgrundlaget har den konsekvens, at den eksisterende udelukkelse af visse patientgrupper, som cøliakipatienter, fortsætter.⁵ Da reformen konsoliderer de juridiske afgrænsninger af, hvad der betragtes som kompensationsberettiget, fastholdes den nuværende praksis, og der er ikke udsigt til en bredere fortolkning af

funktionsevne. Derfor overvejer organisationer som Dansk Cøliaki Forening nu strategier for at opnå støtte uden for Serviceloven, eventuelt inspireret af modeller fra andre nordiske lande, hvor diætkompensation er en statslig opgave.⁵

Da loven først trådte i kraft den 1. september 2025, foreligger der endnu ingen omfattende erfaringer fra kommunerne eller nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, der kan give endelig klarhed over, hvordan de nye regler for Positivlisten og Kattelemmen fortolkes i praksis i de komplekse Gruppe II-sager.¹³

7. Konklusioner og Fremtidige Konsekvenser

Overgangen fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse er et resultat af et politisk ønske om at forenkle en kompleks administrativ byrde. Ved at indføre et to-delt, ensartet udmålingssystem er der skabt større forudsigelighed for de borgere, der ligger under den nedre grænse for dokumenterede, høje udgifter (Gruppe I), samtidig med at kommunerne opnår en betydelig administrativ lettelse ved at kunne standse sagsbehandlingen tidligt i processen.

For den mest udsatte gruppe, borgere med udgifter over 24.000 kr. årligt (Gruppe II), er processen stadig bureaukratisk, da den kræver dokumentation inden for en udtømmende Positivliste. Den høje finansielle barriere for Kattelemmen (15.000 kr. for en enkelt udgiftstype) sikrer, at kun de største og mest anerkendte merudgiftstyper kompenseres fuldt ud.

Den største systemiske udfordring fremadrettet er balancen mellem administrativ effektivitet og individuel dækningsgrad. Den standardiserede ydelse i Gruppe I risikerer at føre til betydelig underkompensation for borgere, hvis faktiske merudgifter overstiger standardbeløbet på 13.260 kr. årligt, men ikke når 24.000 kr. tærsklen for Gruppe II. Desuden lægger den nye praksis for revurdering et øget ansvar på borgeren for proaktivt at anmelde ændringer i livssituation for at sikre korrekt kompensation.

Kommunerne skal i de kommende to år sikre, at den obligatoriske revurdering af alle eksisterende sager sker rettidigt (senest 1. september 2027), samtidig med at der udvikles ensartede og valide standarder for det typiske forbrug for at undgå en bølge af klagesager, der udfordrer beregningsgrundlaget i det nye system. Den sande administrative og socio-økonomiske effekt af reformen vil først kunne vurderes fuldt ud, når data fra Ankestyrelsen og kommunerne foreligger efter udgangen af 2026.