Hjælp efter Servicelovens § 83

Hvad kan du forvente at få af kommunal hjælp ift Servicelovens § 83 – 1. 2. og 3 – hjælp i hjemmet og § 79a forebyggende hjemmebesøg

Her er ordlyden af Servicelovens § 83, som den fremgår af den gældende lovgivning i Danmark. Denne paragraf er fundamentet for hjælp i hjemmet (hjemmepleje) og personlig pleje.

§ 83. Personlig pleje og praktisk hjælp m.v.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:

Personlig hjælp og pleje.
Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Madservice.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan gives til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a om et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed reducere behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. Ved vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til, om der er behov for andre former for hjælp.

Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 skal bidrage til:

Vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder.
Afhjælpning af væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 6. Hjælpen efter stk. 1 ydes uafhængigt af modtagerens egenformue.

Kort opsummering

Målgruppen: Personer med nedsat funktionsevne eller sociale problemer.
Ydelserne: Dækker både personlig hygiejne (pleje), praktisk hjælp (som rengøring og tøjvask) samt madordninger.
Rehabilitering først: Kommunen har pligt til først at vurdere, om borgeren kan trænes op til at klare sig selv (efter § 83 a), før de tildeler fast hjælp.
Gratis princip: Hjælpen er som udgangspunkt uafhængig af borgerens økonomiske formue (dog kan der være egenbetaling på madservice).

Bemærk: Serviceloven bliver jævnligt opdateret. Selvom ordlyden her er den nuværende, bør man altid tjekke de nyeste bekendtgørelser på Retsinformation.dk for at være sikker på at have den absolut seneste version.

Forebyggende hjemmebesøg

Organiseringen og kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg er afgørende for at opspore mistrivsel og støtte ældre i at bevare deres selvhjulpenhed. Efter Servicelovens § 79 a har kommunen ansvaret for at tilrettelægge disse besøg, så de skaber reel værdi for borgeren.

Her er en gennemgang af rammerne for tilrettelæggelsen og de krav, der stilles til kvalitetsstandarderne.

1. Tilrettelæggelse af besøgene

Kommunalbestyrelsen har frihed til at tilrettelægge indsatsen, men skal overholde de lovmæssige minimumskrav for, hvem der skal tilbydes besøg:

Systematiske tilbud: Besøg skal tilbydes alle borgere, der bor alene, i det år de fylder 70 år. Alle borgere skal tilbydes besøg, når de fylder 75 år og 80 år. Fra det 82. år skal borgeren tilbydes et årligt besøg.
Borgere i særlig risiko: Kommunen har pligt til at opsøge borgere mellem 65 og 81 år, som er i en sårbar livssituation (f.eks. ved tab af ægtefælle eller nylig udskrivelse fra hospital).
Metode: Besøget skal som udgangspunkt være en personlig samtale i borgerens eget hjem. Det handler om dialog, ikke om sagsbehandling til konkrete ydelser som rengøring.

2. Kvalitetsstandarder: Hvad skal de indeholde?

Kommunen skal mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre en kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg. Standarden fungerer som en varedeklaration over for borgerne og et styringsværktøj for personalet.

Centrale elementer i kvalitetsstandarden:

Område	Indhold og krav
Formål	Beskrivelse af, hvordan besøgene skal fremme sundhed og forebygge tab af funktionsevne.
Målgruppe	Præcisering af, hvem der får tilbuddet (lovkrav vs. lokale udvidelser).
Indhold	Hvilke emner samtales der om? Typisk: socialt netværk, kost, motion, boligindretning og mentalt helbred.
Kompetencer	Krav til de medarbejdere, der udfører besøgene (ofte sygeplejersker eller sundhedsplejersker med særlig indsigt i gerontologi).
Opfølgning	Hvordan sikres det, at borgeren henvises videre til f.eks. træning eller aktivitetscentre, hvis der findes et behov?

3. Fokus på den strukturerede samtale

Kvaliteten sikres ved, at samtalen ikke er tilfældig. Mange kommuner benytter sig af fagligt funderede samtaleguider, der sikrer, at man kommer hele vejen rundt om borgerens livssituation.

Vigtigt: De forebyggende hjemmebesøg er et frivilligt tilbud. Borgeren har ret til at takke nej, uden at det påvirker deres øvrige rettigheder til hjælp fra kommunen.

4. Evaluering og politisk behandling

Det er ikke nok at have en standard; den skal også efterleves. Kvalitetsstandarden skal:

Godkendes politisk af kommunalbestyrelsen.
Gøres tilgængelig for borgerne (typisk på kommunens hjemmeside).
Evalueres, så man kan se, om besøgene rent faktisk når de mest sårbare grupper, eller om der skal justeres i opsporingsmetoderne.