Operation-X afslører igen fusk i millionklassen med direktør og samtidig bruger af BPA

Operation-X i TV2 afslører omfattende svindel med BPA midler 13. oktober 2025

Svindel i Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)-Ordningen

Landskabet for Velfærdssvindel

Den danske velfærdsmodel, særligt inden for handicapområdet, bygger på principper om selvbestemmelse og fleksibilitet. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), etableret under Servicelovens §§ 95 og 96 ¹, er designet til at give borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse kontrol over deres egen hverdagshjælp. Denne unikke konstruktion placerer borgeren i rollen som arbejdsleder, mens det ofte er en godkendt forening eller privat virksomhed, der varetager det formelle arbejdsgiveransvar.³

Den tildelte finansiering er betragtelig, og netop det komplekse samspil mellem offentlig finansiering, privat leverance og borgerens arbejdslederansvar skaber et miljø, der er særligt sårbart over for økonomisk kriminalitet og administrativ manipulation. Den bredere trussel er veldokumenteret; 33 procent af danske virksomheder har oplevet svindel eller økonomisk kriminalitet inden for en toårig periode, og trusselsbilledet er varieret, herunder kundesvig og berigelseskriminalitet på arbejdspladsen.⁴ I BPA-konteksten manifesterer disse risici sig i misbrug af offentlige midler.

BPA-Ordningens Struktur, Sårbarhed og Tilsyn

BPA-ordningen er i sin kerne administrativt krævende. Selvom den tjener et socialfagligt formål, kræver dens drift stor indsigt i ansættelsesret og komplekse ansættelsesforhold, da arbejdet primært udføres i borgerens private hjem.¹ Denne dobbeltrolle som både borger og arbejdsleder stiller høje krav til borgerens kompetencer.⁶

Kompleksiteten i reglerne og takstsystemerne har historisk set skabt et informationsgap, som private aktører kan udnytte. Kommunerne har det primære tilsynsansvar for at sikre, at borgeren modtager den tildelte hjælp, og at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med formålet.⁷ Dette tilsyn viste sig dog ofte at være utilstrækkeligt, hvilket affødte lovændringer.

Siden medio 2022 er godkendelse og driftsorienteret tilsyn med alle BPA-arbejdsgivervirksomheder i Danmark samlet i en specialistfunktion hos Socialtilsyn Nord.⁸ Det økonomiske tilsyn er specifikt styrket, med krav om, at de godkendte foreninger og virksomheder skal være solvente og indsende reviderede årsregnskaber og årsbudgetter for deres BPA-aktiviteter.¹¹

Den fundamentale udfordring ligger i, at BPA-systemets kompleksitet skaber en iboende sårbarhed. Vanskelighederne ved at styre og kontrollere midlerne har været kendt politisk, hvilket understreges af, at kommunerne i mange tilfælde ikke har de bedst mulige redskaber til at sikre, at skatteydernes penge bruges efter hensigten.¹² Dette miljø af komplicerede regler og decentrale tilskud skaber ideelle rammer for kriminelle aktører til at optimere profit gennem manipulation.

Selskabsbaseret Bedrageri i BPA-sektoren (HandiGruppen/HandiHelp Skandalen)

En af de mest markante sager om selskabsbaseret svindel i BPA-sektoren involverede selskabet HandiGruppen A/S, som opererede under binavne som HandiHelp A/S. Denne sag illustrerer, hvordan profitmaksimering kan blive den primære drivkraft for velfærdsleverandører, hvilket fører til systematisk bedrageri.

HandiHelp A/S Organisationen og Fakturamanipulationen

HandiGruppen A/S blev ledet af ejer og direktør, hvis far og bror også sad i bestyrelsen.¹³ Svindlens kerne bestod i systematisk overfakturering af kommuner for ydelser, der aldrig var blevet leveret.

En tidligere regionschef i HandiHelp A/S,, afslørede, at hun i forbindelse med implementeringen af et nyt økonomisystem opdagede, at fakturaerne sendt til kommunerne indeholdt et stort antal vikartimer, selvom der ikke havde været en eneste vikar ude på de pågældende BPA-ordninger.¹³

Den økonomiske drivkraft bag denne manipulation var ekstremt stærk. Den normale fakturering lå på 236 DKK i timen, mens fakturering for en vikar var 475 DKK i timen.¹³ Denne prisforskel på næsten 100 procent skabte et potentielt incitament for HandiHelp til at omskrive normale timer til fiktive vikartimer for at maksimere indtjeningen uretmæssigt. Ifølge var praksissen “systematisk” og “mere reglen end undtagelsen,” og direktøren,, var angiveligt bevidst om de uberettigede timefaktureringer, da han kontrollerede økonomiafdelingen månedligt.¹⁴

Dette illustrerer en kynisk forretningsmodel, hvor virksomhedens primære fokus forskydes fra socialfaglig kvalitet og levering af velfærdsydelser til ren regnskabsmanipulation. Den falske fakturering for akutte vikartimer udgjorde et alvorligt svigt over for de borgere, der var afhængige af beredskabet for akuthjælp.

Tabel 1 belyser de finansielle mekanismer bag bedrageriet:

Tabel 1: Økonomisk Mekanisme i HandiHelp-Sagen (Fiktiv Fakturering af BPA-Timer)

Timekategori	Normal Timepris (Estimeret DKK/time)	Faktureret Vikartimepris (DKK/time)	Fortjeneste Forskellen (DKK/time)	Kilde
Almindelig Hjælp	236	Ikke relevant	N/A	¹³
Fiktiv Vikartime (Fortjeneste)	236	475	239	¹³
Eksempel Gladsaxe (Faktura over to måneder)	N/A	362.781,25 (Krav)	N/A	¹⁴

Konkrete Sager og Retlige Konsekvenser

Sagen blev kendt i offentligheden via TV 2-udsendelsen Operation X – I Lamborghini og kørestol. Gladsaxe Kommune var et af de konkrete eksempler, hvor kommunen reagerede, da de modtog en regning på 362.781,25 DKK for to måneders ydelser – et beløb, der var næsten tre gange normalprisen, og som udelukkende indeholdt vikartimer. Efter kommunens efterfølgende samtaler med borgerens familie blev det fastslået, at der ingen vikarer eller akuttimer havde været, men udelukkende planlagte ydelser.¹³ Kommunen krævede derfor en kreditnota.¹⁴

Udsendelsen omtalte fakturaerne som “falske.” Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af denne beskrivelse, idet det blev bekræftet, at der var sket tilbagebetalinger til Gladsaxe og Aarhus kommuner, og at Københavns Kommune havde politianmeldt. To borgere i Viborg Kommune havde desuden anmeldt HandiHelp A/S for bedrageri.¹⁴ Dette indikerer, at selvom den kommunale kontrol generelt har været vanskelig at udføre effektivt ¹², virkede den reaktive kontrol i nogle tilfælde. Det er dog bekymrende, at svindlen blev drevet systematisk, hvilket antyder, at kontrol ofte kun blev iværksat ved åbenlyse, unormale faktureringer.

Tabel 2: De Vigtigste Svindel- og Systemsvigtsager i Velfærdssektoren (Udvælgelse)

Sag	Involveret Part/Person	Periode	Svindelbeløb / Tab (Ca.)	Metode / Karakter
HandiHelp Sagen	HandiGruppen A/S / (Privat selskab)	Flere år	Stort, ukendt total	Fiktiv fakturering af dyre vikartimer i BPA-ordninger ¹⁴
Svømmepige-sagen (Retsgaranti)	Lolland Kommune (Offentlig) / Borger A	Flere år	Ikke-økonomisk tab	Ulovlig fratagelse af ledsagerordning (Principiel sag om manglende retsgaranti) ¹⁷

Konsekvenser for Retssikkerhed og Kommunal Praksis

Udover den direkte økonomiske kriminalitet fra private firmaer og enkeltpersoner, har det sociale område været præget af systemiske juridiske svigt, som underminerer borgernes retsgaranti over for kommunal magt. Disse sager, som ofte ikke indebærer svindel i traditionel forstand, har lige så skadelige konsekvenser for de sårbare borgere.

Hullet i Retsgarantien: Svømmepige-sagen

Svømmepige-sagen er et principielt eksempel på, at retssikkerheden ikke fungerer optimalt på handicapområdet.¹⁹ Sagen omhandlede en pige med et mentalt handicap, som Lolland Kommune uberettiget fratog hendes ledsagerordning ved det fyldte 18. år, og i stedet tilbød en mobiltelefon-app som erstatning.¹⁷ Ankestyrelsen slog gentagne gange fast, at kommunens afgørelse var ulovlig.¹⁷

Sagen blev ført til Østre Landsret og senere Højesteret for at afgøre, om borgeren kunne få økonomisk godtgørelse for det ikke-økonomiske velfærdstab, der opstod som følge af kommunens ulovlige afgørelse. Både Landsretten og Højesteret valgte dog at frifinde Lolland Kommune for økonomisk ansvar.¹⁷

Resultatet af dommen er blevet kritiseret for at skabe et utilfredsstillende juridisk grundlag for borgerne. Det betyder, at en kommune i nogle tilfælde kan tilsidesætte sine pligter efter serviceloven uden at skulle kompensere borgeren økonomisk for fratagelsen af en serviceydelse. Dette skaber et perverst incitament, hvor det reelt kan betale sig for kommunerne at “vende det blinde øje til deres forpligtelser” og fastholde forkerte, ulovlige afgørelser af økonomiske årsager.¹⁷

Den Udmattende Sagsbehandling og Løndumping

Foruden det juridiske hul i retsgarantien udsættes BPA-borgere ofte for en systematisk udmattelsestaktik i den kommunale forvaltning. Borgere, der klager over kommunens afgørelse om at fratage dem hjælp (§ 96-BPA), trækkes igennem et enormt maskineri af ankesager, hvilket skaber et voldsomt psykisk pres. Dette kan resultere i, at borgere opgiver deres sag, eller i de mest tragiske tilfælde, dør inden der kommer en afklaring.²¹ Denne administrative byrde er et systemisk svigt, der forringer borgernes mulighed for at udøve deres ret til selvbestemmelse.

Ydermere medvirker kommunerne til at forringe kvaliteten af BPA-ordningerne gennem økonomiske nedskæringer. Ved at skære ned på det tilskud, der udbetales til BPA-ordninger, betaler kommunerne langt mindre for opgaven, end hvis de selv skulle varetage arbejdsgiveransvaret.²³

Dette fører til løndumping i sektoren, idet tilskuddet udmåles under overenskomstmæssigt niveau.²³ Konsekvensen er, at handicaphjælperne mister overenskomstsikrede rettigheder som pensionsindbetalinger, fritvalgstillæg og den 6. ferieuge, hvilket gør det sværere at tiltrække og fastholde kvalificeret personale. I sidste ende forringer dette direkte kvaliteten af hjælpen for borgeren.²³

Den Uholdbare Arbejdslederrolle

Sagerne har også belyst de urealistiske krav, der stilles til BPA-modtageren i arbejdslederrollen. Borgeren skal varetage arbejdslederopgaverne på samme niveau som alle andre ledere, hvilket indebærer at undgå upassende adfærd, chikane, bedrageri eller krænkende handlinger over for hjælperne.⁶ Ankestyrelsen har i en sag fastslået, at en borger, der lånte 6.000 DKK af sin hjælper, optrådte på en måde, der kolliderede med forpligtelserne som arbejdsleder, hvilket medførte en frakendelse af ordningen.²⁵

Dette dilemma viser, at BPA-systemets svagheder er todelte: Det rammes af økonomisk svindel fra profitdrevne firmaer (som stjæler penge) og af juridisk svigt fra offentlige myndigheder (som stjæler tid og retsgaranti). I begge tilfælde er det den sårbare borger, der betaler prisen gennem forringet service og psykisk udmattelse.

Regulering, Tilsynssvigt og Vejen Fremad

De mange skandaler og systemiske problemer har udløst en række lovgivningsmæssige tiltag, der sigter mod at styrke tilsynet og retssikkerheden på handicapområdet.

Styrkelse af Tilsynet

Lovændringer i 2022 havde til formål at styrke socialtilsynet, herunder det økonomiske tilsyn, og sikre større ensartethed i tilsynspraksis.²⁶

Som specialistfunktion har Socialtilsyn Nord siden 2022 ført tilsyn med alle BPA-arbejdsgivervirksomheder, og fokus er lagt på de specifikke godkendelsesbetingelser. Disse omfatter krav om virksomhedens solvens, kompetent ledelse og solidt kendskab til ansættelsesret.¹¹ Socialtilsynet har desuden mulighed for at fastsætte vilkår for godkendelsen og anvende skærpede sanktioner for at hindre snyd.²⁷ Dette skyldes, at Socialtilsyn Nord ikke kvalitetsvurderer BPA-arbejdsgivervirksomhederne ud fra den generelle kvalitetsmodel, men ud fra de specifikke krav i serviceloven og bekendtgørelserne.⁸

Social- og Boligstyrelsen har understreget, at kommunerne har mulighed for at føre kontrol med BPA-ordningerne ved mistanke om problematisk adfærd eller meget store regninger. Kommunen kan anmode borgeren om at fremskaffe dokumentation som arbejdstidsskemaer og lønsedler, og kan bede borgeren attestere forbruget af for eksempel vikartimer, inden regningen sendes til kommunen.⁷

Selvom tiltagene har styrket det formelle tilsyn, er der stadig udfordringer. For eksempel har Socialtilsyn Nord en whistleblowerordning, men antallet af henvendelser er faldet fra 429 i 2021 til 254 i 2023.⁸ Dette fald kan skyldes færre henvendelser på tilbudsområdet.

Sammenfatning og Konklusion

De sager, der er gennemgået, viser, at svindel og bedrageri på velfærdsområdet ikke er et isoleret fænomen, men et resultat af et spændingsfelt mellem tillid, kompleksitet og økonomiske incitamenter.

Sagen om HandiHelp A/S demonstrerer den kyniske udnyttelse af systemets takstforskelle, hvor systematisk fakturamanipulation næsten fordoblede timepriserne. Sagen om Britta Nielsen udstiller på sin side, at de interne statslige kontrolmekanismer i årtier var utilstrækkelige.

Endelig har Svømmepige-sagen og den udbredte kommunale praksis med løndumping synliggjort, at systemsvigt ikke kun drejer sig om tyveri af midler, men også om en alvorlig forringelse af borgernes retsgaranti og kvaliteten af den tildelte hjælp. Den juridiske præcedens, der tillader kommuner at undgå økonomisk godtgørelse for ulovlige afgørelser, skaber et uhensigtsmæssigt incitament til at prioritere besparelser frem for lovlig sagsbehandling.

For at sikre BPA-ordningens integritet og opretholde borgerens selvbestemmelse er det nødvendigt, at reformerne fokuserer på tre dimensioner: at styrke det proaktive økonomiske tilsyn med private leverandører, at sikre en konsekvent og juridisk bindende kompensation for borgeren ved kommunal fejlbehandling, og at adressere de uholdbare krav til borgeren i arbejdslederrollen samt den kommunale løndumping, der underminerer hjælpernes arbejdsvilkår. Kun gennem en holistisk tilgang, der adresserer både økonomisk kriminalitet og retssikkerhedssvigt, kan tilliden til velfærdssystemet genoprettes.