Tidligere (<1/6/25) kaldt merydgiftsydelse for handicappede – bortfalder helt urimeligt ved overgang til folkepension og stiller mange i en vanskellig økonomisk situation efter folkepensionsalderen.
Økonomisk:
Hvad bruges der penge på som sammenligning
Hvad er der sparet de sidste par år
Hvad er øget indtægt de sidste par år … skatter arb indkomst, pensioner
Politisk:
Partier der lovede en indsats har ikke holdt det
Hvem er for i forligskredsen
Hvem synes uinteresseret
Her er et overslag over, hvor meget statens (offentlig forvaltning) indtægter i Danmark er steget siden 2022, baseret på de seneste tilgængelige officielle tal:
Statens samlede indtægter (offentlig forvaltning og service)
Tallene nedenfor er samlede indtægter for offentlig sektor (stat, kommuner, regioner og socialkasser), hvilket giver et godt billede af offentlige indtægter over tid:
| År | Indtægter (mia. kr.) |
|---|---|
| 2022 | 1.372,6 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik) |
| 2023 | 1.417,1 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik) |
| 2024 | 1.515,8 mia. kr. (omtrent) (Danmarks Statistik) |
Stigning i indtægter siden 2022
📈 Fra 2022 til 2023:
- Stigning: ca. 44,5 mia. kr.
- Procentvis: ca. 3,2 % stigning fra 2022 til 2023.
📈 Fra 2023 til 2024:
- Stigning: ca. 98,7 mia. kr.
- Procentvis: ca. 7,0 % stigning fra 2023 til 2024.
📈 Samlet fra 2022 til 2024:
- Stigning i absolutte tal: ca. 143,2 mia. kr.
- Procentvis samlet stigning: ca. 10,4 % over to år.
Kort konklusion
🔹 Statens samlede offentlige indtægter steg fra ca. 1.372,6 mia. kr. i 2022 til ca. 1.515,8 mia. kr. i 2024.
🔹 Det svarer til en total stigning på omkring 143 mia. kr. (ca. 10 %) over perioden 2022–2024. (Danmarks Statistik)
Tallene er ikke justeret for inflation.
Her er en oversigt over udviklingen i statens udgifter til kontanthjælp, førtidspension og folkepension i Danmark siden 2022, baseret på de nyeste tilgængelige statistikker og økonomiske oversigter:
📊 1. Folkepension (Statspension)
Folkepension er den største post i statens udgifter til indkomstoverførsler til borgere, især ældre.
Udvikling (rullende år)
| År | Folkepension (mia. kr.) |
|---|---|
| 2022 | ca. 145 mia. kr. (estimat) (en.oem.dk) |
| 2023 | ca. 152 mia. kr. (stigning, bl.a. pga. flere modtagere) (cepos.dk) |
| 2024 | ca. 162 mia. kr. (Dk Statistik; inkl. delpension og tillæg) (Danmarks Statistik) |
| 2025 (forventet) | ca. 170 mia. kr. fremskrivning ifølge økonomiske oversigter (en.oem.dk) |
👉 Tendens: Udgifterne til folkepension er steget hvert år siden 2022, dels pga. flere pensionister i befolkningen og løbende stigninger i satserne. (Ni.dk)
📈 2. Førtidspension
Førtidspension (inkl. senior- og tidlig pension/invaliditetsydelser) er også en stor udgiftspost, men væksten her har været mere moderat.
Udvikling (mia. kr.)
| År | Førtidspension mv. |
|---|---|
| 2022 | ca. 47–48 mia. kr. totalt i udbetalinger til førtidspension (Danmarks Statistik) |
| 2023 | ca. 57 mia. kr. ifølge overslag (CEPOS) (cepos.dk) |
| 2024 | Udgifterne til invaliditets- og handicapordninger samlet var ca. 18 % af sociale ydelser, hvor førtidspension indgår (Danmarks Statistik) |
| Seneste budgettal | Ser ud til at være stabile eller let stigende, men betydeligt lavere vækst end folkepensionen. (en.oem.dk) |
👉 Tendens: Udgiften til førtidspension er stabil eller svagt stigende, især på grund af demografiske faktorer og ændringer i tilkendelser, men den vokser ikke lige så hurtigt som folkepensionen. (cepos.dk)
💸 3. Kontanthjælp
Kontanthjælp (økonomisk hjælp til arbejdsløse og borgere uden andre ydelser) udgør en mindre del af statens overførselsudgifter.
Udvikling (mia. kr.)
👉 Tendens: Udgifterne til kontanthjælp er stigende, omend i et moderat tempo sammenlignet med øvrige sociale ydelser, bl.a. drevet af pris- og satsreguleringer samt beskæftigelsesudfordringer. (en.oem.dk)
Sammenfatning af udviklingen (2022–2025)
📍 Folkepension
- Stigende hver år.
- Største post af sociale ydelser og udgjorde ca. 162 mia. kr. i 2024 og forventes cirka 170 mia. kr. i 2025. (Danmarks Statistik)
📍 Førtidspension
- Moderat stigning, men langt mindre end folkepensionen.
- Ca. 47–57 mia. kr. i udbetalinger i perioden. (Danmarks Statistik)
📍 Kontanthjælp
- Også stigende hvert år siden 2022.
- Fra ca. 27,8 mia. kr. (2022) til ca. 33,2 mia. kr. (2025). (en.oem.dk)
Årsager til udviklingen
🔹 Demografiske ændringer: Flere ældre borgere = højere folkepensionsudgifter. (Ni.dk)
🔹 Satsreguleringer: Automatisk regulering af ydelser pga. løn- og prisudvikling. (Danmarks Statistik)
🔹 Arbejdsmarked & reformer: Ændringer i regler påvirker antallet på kontanthjælp og førtidspension, fx kontanthjælpsreformer. (reddit.com)
Bemærk
- De præcise statistiske tal for statens udgifter findes i Danmarks Statistiks ESSPROS-statistikker og budgetoversigter, men offentliggøres med nogen forsinkelse. (Danmarks Statistik)
- Tallene varierer lidt afhængigt af, om man ser på brutto- udbetalinger, netto-udgifter eller budgetterede rammer.

Den nye lov hvor merudgiftsydelsen er blevet simplificeret og nu hedder kompensationsydelse, er samtidig blevet en spareøvelse hvor mange nu falder imellem store interval forskelle.
Meget kedelig udvikling, specielt nu hvor Danmark har oparbejdet er stort rådighedsbeløb …. igen, igen – vi napper bare lidt fra de svageste!
Eksempler:
– du har en merudgift på kr. 2.000 og bliver nu kompenseret med kr. 1.150 du får kr. 850 mindre i rådighedsbeløb
– du har udgifter på kr 500 og bliver nu kompenseret med kr 0 du får kr 500 mindre i rådighedsbeløb
For forslaget stemte 84 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, Mike Villa Fonseca (UFG))
Imod stemte 24 (DD, EL, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 0
Vi har jo snart kommunalvalg – brug din stemme!…fornuftigt
Fra Merudgiftsydelse til Kompensationsydelse
En guide til de nye regler pr. 1. september 2025
Hvorfor en ny ordning?
Den nye lov forenkler reglerne for at gøre systemet mere forudsigeligt og mindske administrationen for både borgere og kommuner.
Mere Forudsigelighed
Faste beløb og klare grænser gør det lettere at vide, hvad man kan forvente i støtte.
Mindre Administration
Et simplere system med færre beregningstrin betyder hurtigere sagsbehandling.
Et Retvisende Navn
“Kompensation” understreger, at ydelsen er en retmæssig erstatning for ekstra udgifter.
Det nye to-delte system
Den nye kompensationsydelse er opdelt i to grupper, baseret på størrelsen af dine årlige udgifter. Du vælger selv, hvilken gruppe du vil søge i.
Gruppe 1: Standardbeløb
For dig med sandsynliggjorte udgifter over:
6.660 kr./år
(555 kr./md.)
Modtager du et fast standardbeløb på:
1.105 kr./md.
Uanset de præcise udgifter. Kræver ikke fuld dokumentation for hver udgift.
Gruppe 2: Faktiske udgifter
For dig med dokumenterede udgifter over:
24.000 kr./år
(2.000 kr./md.)
Modtager du:
Faktiske udgifter dækket
+ et fast tillæg på 500 kr./md.
Kræver dokumentation og at udgifterne er på en godkendt liste (“positivliste”).
Sammenligning af Ydelser
Grafen viser den månedlige ydelse. For Gruppe 2 er de faktiske udgifter variable, og de 500 kr. er et fast tillæg oveni.
Hvilken gruppe skal jeg vælge?
Følg guiden for at se, hvilken gruppe der sandsynligvis passer bedst til din situation.
Start her: Hvor store er dine forventede årlige udgifter?
Under 6.660 kr./år
Du er desværre ikke berettiget til kompensationsydelse, da dine udgifter er under minimumsgrænsen.
Mellem 6.660 og 24.000 kr./år
Vælg GRUPPE 1
Du skal blot sandsynliggøre dine udgifter og kan modtage et fast standardbeløb.
Over 24.000 kr./år
Overvej GRUPPE 2
Du skal dokumentere dine udgifter, men kan få dækket de faktiske beløb plus et fast tillæg.
Nøgletal og Vigtige Datoer
Her er de vigtigste tal og datoer i overgangen til den nye ordning.
1
1. september 2025
De nye regler om kompensationsydelse træder i kraft. Alle nye ansøgninger behandles efter denne model.
2
2025 – 2027
Overgangsperiode. Modtager du allerede merudgiftsydelse, fortsætter den, indtil din sag er blevet genvurderet.
!
1. september 2027
Frist for kommunerne. Alle sager skal være overført til den nye ordning for kompensationsydelse.
Her følger en detaljeret beskrivelse af navne- og ydelsesændringer og overgangsperioden
Den Systemiske Transformation: Overgangen fra Merudgiftsydelse til Kompensationsydelse (Lov nr. 746 af 20/06/2025)
1. Introduktion og Lovgivningsmæssig Baggrund
Lovforslaget L 201, formelt tituleret Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov, udgør en central omlægning af den økonomiske støtte til borgere med handicap i Danmark. Lovforslaget blev stadfæstet den 20. juni 2025 (Lov nr. 746) 1 og udmønter en bred politisk aftale om en ny model for ydelsen, indgået i januar 2025.3 De nye regler trådte i kraft den 1. september 2025.3
Lovændringens kerne består af to elementer: en terminologisk ændring og en systemisk omlægning af udmålingssystemet.2 Formålet med reformen er tredelt: at gøre ydelsen mere enkel og gennemsigtig, at skabe større forudsigelighed for borgerne, og at opnå en markant reduktion i kommunernes administrative udgifter.3
Terminologisk Skifte: Fra Merudgift til Kompensation
Den mest synlige ændring er, at betegnelsen merudgiftsydelse (tidligere Serviceloven § 100 og Barnets Lov § 86) erstattes af kompensationsydelse.3 Denne ændring er ifølge lovbemærkningerne primært terminologisk og indebærer ikke i sig selv indholdsmæssige ændringer, men tjener til at tydeliggøre, at formålet med hjælpen er at kompensere borgere med varigt nedsat funktionsevne for de nødvendige ekstraudgifter, der er en direkte konsekvens af handicappet.3 Dette skifte understreger det bagvedliggende kompensationsprincip, som er centralt i socialretten.9
2. Analyse af Personkreds og Betingelser
Reformen har primært fokuseret på struktur og administration, mens selve personkredsen, der er berettiget til ydelsen, er fastholdt.
Den Uændrede Personkreds
Kompensationsydelsen rettes fortsat mod to hovedgrupper:
- Børn og Unge (under 18 år): Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. Barnets Lov.3
- Voksne (18 år til folkepensionsalderen): Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Serviceloven § 100.3Betingelsen for at modtage støtte er, at funktionsevnenedsættelsen eller lidelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og er varig.3 Personer, der modtager ordinær førtidspension, er som udgangspunkt udelukket fra § 100, medmindre de har en særlig bevilling som kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance.3
Afgrænsning og Kritik fra Handicaporganisationer
Selvom personkredsen formelt er uændret, har den nye lovgivning fået kritik for at cementere tidligere restriktive praksisser. Særligt bemærkes, at den nye lovgivning ikke ændrer vilkårene for borgere med cøliaki, som i praksis blev udelukket fra merudgiftsydelsen i 2016 efter Ankestyrelsens principafgørelse 67-16.5
Dansk Cøliaki Forening (DCF) har udtrykt bekymring for, at de nye regler ikke vil komme personer med cøliaki til gode, og at loven i realiteten blåstempler det praksisskred, der har halveret antallet af ydelsesmodtagere i løbet af et årti.5 Den politiske beslutning om, at reformen skulle være budgetneutral, har udelukket en udvidelse af personkredsen, herunder inklusion af cøliakipatienter.5 Dette resulterer i en fortsat systemisk udfordring, hvor kompensationen sikres for kerneområder, men hvor grupper med specifikke, dyre diætbehov stadig har svært ved at kvalificere sig under de snævre juridiske definitioner af
funktionsevne og medfødt misdannelse.5
Vurdering af Typisk Forbrug og Bevisbyrde
En væsentlig administrativ ændring er kommunalbestyrelsens metode til at vurdere merudgifternes nødvendighed. Ved beregning af de kompensationsberettigende udgifter skal kommunen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger om det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.3 Dette inkluderer faktorer som beskæftigelse, bopælsforhold, og husstandsstørrelse.11
Hvis statistiske oplysninger ikke er tilgængelige, skal kommunen foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug uden forudgående tilvejebringelse af faktiske oplysninger.3 Dette krav er indført specifikt for at lette sagsbehandlernes arbejde og undgå tidskrævende detailundersøgelser i supermarkeder eller på nettet.7
Denne praksisændring indebærer, at hvis en borger vælger at klage over en afgørelse, vil diskussionen i højere grad handle om gyldigheden og relevansen af de statistiske standarder, kommunen har anvendt til at definere det typiske forbrug, frem for at debattere borgerens faktiske husholdningsudgifter.
3. Det Nye Ensartede og Forenklede Udmålingssystem
Det nye udmålingssystem er ensartet for både børn og voksne og er opdelt i to grupper baseret på udgifternes størrelse og dokumentationsgrad.3
Gruppe I: Standardkompensation (Sandsynliggjorte Udgifter)
Gruppe I er den forenklede model, der skal dække størstedelen af sagerne og sikre hurtig sagsbehandling.
Adgangskrav og Udmåling
- Minimumsgrænse: Kompensationsydelse ydes, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. pr. år (svarende til 555 kr. pr. måned) (2025-niveau).3 Minimumsgrænsen er nu ensartet for voksne og børn, hvilket for børneområdet betyder en stigning i adgangsbarrieren på 110 kr. pr. måned.5
- Ydelse: Hvis minimumsbeløbet er sandsynliggjort, udbetales et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau).3
Den Administrative Plateaufaktor
En central del af forenklingen er, at sagsbehandlingen skal standse, så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte udgifter overstiger minimumsbeløbet. Der skal ikke ske yderligere sagsbehandling vedrørende udgifternes nøjagtige størrelse.3 Standardbeløbet skal dække alle løbende og enkeltstående udgifter, og der kan ikke ske yderligere enkeltstående udbetalinger ud over standardbeløbet.3
Dette skaber et administrativt plateau: en borger, hvis sandsynliggjorte merudgifter er 7.000 kr. årligt, modtager det samme årlige beløb (13.260 kr.) som en borger, hvis sandsynliggjorte merudgifter er 20.000 kr..3 Dette system afvejer præcis, individuel kompensation mod administrativ lethed. For borgere med faktiske merudgifter, der ligger et stykke over standardbeløbet, men under den høje tærskel for Gruppe II (24.000 kr. årligt), risikerer der at opstå en væsentlig underkompensation.
Gruppe II: Faktisk Dokumenteret Kompensation (Høje Udgifter)
Gruppe II er designet til borgere med meget omfattende handicaprelaterede udgifter.
Krav og Udmåling
- Dokumentationskrav: For at kvalificere sig til Gruppe II skal borgeren kunne dokumentere kompensationsberettigende udgifter, der overstiger 24.000 kr. pr. år (svarende til 2.000 kr. pr. måned) (2025-niveau).3
- Ydelse: Hjælpen udgøres af et beløb svarende til de faktiske dokumenterede kompensationsberettigende udgifter samt et fast standardbeløb på 500 kr. pr. måned.3
- Fleksibilitet ved Enkeltstående Udgifter: Modtagere i Gruppe II har mulighed for at aftale med kommunen, at større, enkeltstående udgifter udbetales, når de er dokumenteret, i stedet for at blive fordelt i månedlige rater. En sådan aftale binder dog borgeren til ydelsen i mindst 12 måneder.3
Overblik over det ensartede udmålingssystem:
Det Ensartede Udmålingssystem for Kompensationsydelse (2025-niveau)
| Parameter | Gruppe I (Standardbeløb) | Gruppe II (Faktisk Dokumenteret) | Kilde/Reference |
| Lovgrundlag | Serviceloven § 100, stk. 2, 1. & 2. pkt. / Barnets lov § 86, stk. 2, 1. & 2. pkt. | Serviceloven § 100, stk. 2, 3. pkt. / Barnets lov § 86, stk. 2, 3. pkt. | 3 |
| Minimumsgrænse (Årligt) | Sandsynliggjorte udgifter ≥6.660 kr. | Dokumenterede udgifter >24.000 kr. | 3 |
| Minimumsgrænse (Månedligt) | Sandsynliggjorte udgifter ≥555 kr. | Dokumenterede udgifter >2.000 kr. | 3 |
| Udbetalt Ydelse (Månedligt) | Standardbeløb på 1.105 kr. | Faktiske udgifter + Standardbeløb på 500 kr. | 3 |
| Sagsbehandling | Skal standse efter konstatering af minimumsbeløb. | Kræver dokumentation og beregning af faktisk merudgift. | 3 |
4. Den Udtømmende Positivliste og “Kattelemmen”
Kvalifikationen til Gruppe II er stringent og afhænger af, at de dokumenterede merudgifter falder inden for de specificerede kategorier, der er fastsat i bekendtgørelserne (Bekendtgørelse nr. 1070/1064).3
Positivlistens Omfang
Positivlisten angiver udtømmende de otte hovedtyper af udgifter, der kan medregnes ved vurderingen af, om borgeren når tærsklen på 24.000 kr. årligt.3 Udgifterne skal dokumenteres for at indgå i beregningen:
| Udgiftstype (Hovedkategori) | Relevant for Gruppe | Kriterier/Bemærkninger | Kilde/Reference |
| 1. Kost- og diætpræparater | Gruppe II | Skal dokumenteres. | 3 |
| 2. Medicin | Gruppe II | Skal dokumenteres. | 3 |
| 3. Befordring og drift af egen bil | Gruppe II | Omfatter bl.a. reparation, forsikring, kørekortfornyelse, og udligningsafgift for dieselbil.11 | 3 |
| 4. Forhøjet husleje (inkl. indskud) | Gruppe II | Skal dokumenteres. | 3 |
| 5. Fritidsaktiviteter, ferier m.fl. | Gruppe II | Inkluderer udstyr og deltagelse i almindelige aktiviteter. | 3 |
| 6. Handicaprelaterede kurser | Gruppe II | Skal dokumenteres. | 3 |
| 7. Beklædning | Gruppe II | Kræver særligt dyrt/udformet tøj eller ekstraordinært slid. | 3 |
| 8. El, vand og varme | Gruppe II | Skal dokumenteres. | 3 |
| 9. Øvrige kompensationsberettigende udgifter (Kattelem) | Gruppe II | Den enkelte udgiftstype skal overstige 15.000 kr./år (1.250 kr./måned). | 3 |
Mekanikken i “Kattelemmen”
Da Positivlisten er udtømmende, er den såkaldte Kattelem (punkt 9) den eneste mulighed for at inkludere udgiftstyper, der ikke er specifikt nævnt i de otte hovedkategorier, i beregningsgrundlaget for Gruppe II.3
Kattelemmen kræver, at den enkelte udgiftstype overstiger 15.000 kr. pr. år (svarende til 1.250 kr. pr. måned) (2025-niveau).3 Dette beløb reguleres årligt den 1. januar.3 Kattelemmens høje finansielle barriere sikrer, at den kun fungerer som et sikkerhedsnet for yderst dyre, særlige enkeltstående udgifter, der sjældent opstår, og ikke som en fleksibel mekanisme til at samle flere mindre, ikke-listede udgifter. Det betyder, at hvis en borger har flere nødvendige, men individuelle udgifter under 15.000 kr. årligt, kan disse udgifter ikke medregnes for at nå tærsklen på 24.000 kr. og dermed få adgang til Gruppe II. Dette restriktive design bidrager til at opretholde det administrative fokus på de otte hovedkategorier.
5. Administrative Konsekvenser og Overgangsordninger
Lovændringen har medført betydelige ændringer i de administrative forskrifter og processer.
Nye Administrative Forskrifter og Vejledning
Implementeringen af den nye lov krævede hurtig udstedelse af to centrale bekendtgørelser fra Social- og Boligministeriet, som trådte i kraft samtidig med loven den 1. september 2025 3:
- Bekendtgørelse nr. 1070 af 27. august 2025 om kompensationsydelse efter lov om social service (for voksne).3
- Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. august 2025 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom (for børn).3
Det er forventet, at Ankestyrelsen (AST) og Social- og Boligstyrelsen (SBST) løbende vil opdatere deres vejledninger i slutningen af 2025 for at reflektere den nye praksis.3
Overgangsordning og Revurderingspligt
Da systemet er strukturelt ændret, er en omfattende overgangsordning nødvendig for eksisterende sager.
Borgere, der allerede modtog merudgiftsydelse før den 1. september 2025, fortsætter med at modtage ydelsen efter de hidtil gældende regler, indtil kommunalbestyrelsen har truffet en ny afgørelse om kompensationsydelse.3 Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse over for alle eksisterende modtagere senest den
1. september 2027.3 Denne deadline blev oprindeligt sat til 1. juli 2027, men blev udskudt for at sikre en bedre administrativ proces og ekstern høring.14
Den toårige overgangsperiode (2025-2027) skaber en logistisk udfordring for kommunerne, idet de skal håndtere nye sager efter de forenklede regler samtidig med, at de skal gennemføre den obligatoriske og komplekse revurdering af alle eksisterende sager. Dette indebærer en risiko for forlængede sagsbehandlingstider i 2026 og 2027, hvilket potentielt kan medføre en stigning i klagesager vedrørende Group II-afgørelser, hvor dokumentationskravene er skærpet.
En anden væsentlig ændring vedrører revurdering. Kommunen skal kun foretage revurdering af kompensationsydelsen, hvis borgeren selv anmoder herom på grund af ændrede forhold, eller hvis kommunen får formodning om, at der er sket ændringer i borgerens livssituation, der kan medføre ændret hjælp.3 Dette står i kontrast til tidligere praksis med mere systematisk, periodisk revurdering. Selvom dette reducerer den administrative byrde for kommunen, lægges et større ansvar på borgeren selv for proaktivt at anmelde ændringer i behov eller udgifter for at undgå underkompensation i længere perioder.
6. Socio-Politisk Vurdering og Stakeholder Feedback
Implementeringen af kompensationsydelsen udgør en politisk afvejning, hvor forenkling og økonomisk stabilitet er prioriteret.
Forventede Effekter og Politiske Formål
Lovgiverne fremhæver, at forenklingen vil medføre administrative gevinster og frigive ressourcer, der kan anvendes på andre sociale indsatser.3 Socialrådgiverne lettes i deres arbejde, da de ikke længere skal foretage minutiøse detailundersøgelser af almindelige husholdningsudgifter for Gruppe I.7 Dette forventes at forbedre borgeroplevelsen ved at gøre processen smidigere og mere forudsigelig.4
Kritik og Dækningsgrad
Handicaporganisationerne er kritisk over for, at reformen er betinget af budgetneutralitet. Selvom den nye model sikrer administrativ enkelhed for borgere med lavere, sandsynliggjorte udgifter (Gruppe I), skaber den systemiske begrænsning i Gruppe II (den udtømmende Positivliste og den høje grænse i Kattelemmen) en struktur, der fastholder barrierer for borgere med komplekse eller ikke-traditionelle merudgifter.5
Denne stabilitet i kompensationsgrundlaget har den konsekvens, at den eksisterende udelukkelse af visse patientgrupper, som cøliakipatienter, fortsætter.5 Da reformen konsoliderer de juridiske afgrænsninger af, hvad der betragtes som kompensationsberettiget, fastholdes den nuværende praksis, og der er ikke udsigt til en bredere fortolkning af
funktionsevne. Derfor overvejer organisationer som Dansk Cøliaki Forening nu strategier for at opnå støtte uden for Serviceloven, eventuelt inspireret af modeller fra andre nordiske lande, hvor diætkompensation er en statslig opgave.5
Da loven først trådte i kraft den 1. september 2025, foreligger der endnu ingen omfattende erfaringer fra kommunerne eller nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, der kan give endelig klarhed over, hvordan de nye regler for Positivlisten og Kattelemmen fortolkes i praksis i de komplekse Gruppe II-sager.13
7. Konklusioner og Fremtidige Konsekvenser
Overgangen fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse er et resultat af et politisk ønske om at forenkle en kompleks administrativ byrde. Ved at indføre et to-delt, ensartet udmålingssystem er der skabt større forudsigelighed for de borgere, der ligger under den nedre grænse for dokumenterede, høje udgifter (Gruppe I), samtidig med at kommunerne opnår en betydelig administrativ lettelse ved at kunne standse sagsbehandlingen tidligt i processen.
For den mest udsatte gruppe, borgere med udgifter over 24.000 kr. årligt (Gruppe II), er processen stadig bureaukratisk, da den kræver dokumentation inden for en udtømmende Positivliste. Den høje finansielle barriere for Kattelemmen (15.000 kr. for en enkelt udgiftstype) sikrer, at kun de største og mest anerkendte merudgiftstyper kompenseres fuldt ud.
Den største systemiske udfordring fremadrettet er balancen mellem administrativ effektivitet og individuel dækningsgrad. Den standardiserede ydelse i Gruppe I risikerer at føre til betydelig underkompensation for borgere, hvis faktiske merudgifter overstiger standardbeløbet på 13.260 kr. årligt, men ikke når 24.000 kr. tærsklen for Gruppe II. Desuden lægger den nye praksis for revurdering et øget ansvar på borgeren for proaktivt at anmelde ændringer i livssituation for at sikre korrekt kompensation.
Kommunerne skal i de kommende to år sikre, at den obligatoriske revurdering af alle eksisterende sager sker rettidigt (senest 1. september 2027), samtidig med at der udvikles ensartede og valide standarder for det typiske forbrug for at undgå en bølge af klagesager, der udfordrer beregningsgrundlaget i det nye system. Den sande administrative og socio-økonomiske effekt af reformen vil først kunne vurderes fuldt ud, når data fra Ankestyrelsen og kommunerne foreligger efter udgangen af 2026.
Eksempler på hvad de politiske partier mener om kompensationsydelse også som folkepensionist – vi bliver o ikke raske med et trylleslag når vi runder folkepensionsalderen og som flere folketingsmedlemmer mener, findes der ikke nogen tilsvarende kompensation i lov om folkepension
Første behandling af lovforslag nr. L 132:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år). Af René Skau Björnsson (S) m.fl. (Fremsat 6/2 2007).
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kl.19.05
Kort bemærkning
I ministerens gennemgang af, hvad det er, der sker for den enkelte, når man overgår fra at være førtidspensionist til folkepensionist, vil jeg gerne spørge ministeren: Når det nu er et faktum, at et gennemsnitligt tillæg for den her ydelse er 2.500 kr. om måneden, tror ministeren så ikke, at det har afgørende stor betydning for den livskvalitet og for den trivsel, den enkelte handicappede ældre har, at man pludselig, udover at man går fra en førtidspension til en folkepension, også mister sit tillæg, som i gennemsnit er 2.500 kr.?
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
SOCIALMINISTEREN (Eva Kjer Hansen)
Ministertale
Jo, jeg tror faktisk, det betyder noget for folk, at de har muligheden for at få merudgiftsydelse, og hele ideen i at have den mulighed er jo også, at vi netop der ønsker at kompensere for nogle ekstra udgifter, man har på grund af sin nedsatte funktionsevne. Og den merudgiftsydelse har, som det fremgår af min besvarelse, været knyttet til den erhvervsaktive alder, og indgår som nævnt i en del af det forlig, vi har indgået.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kort bemærkning
I forbindelse med, at vi i hele velfærdsdebatten har snakket om, at vi appellerer til, at folk, der bliver ældre, fastholder et højt aktivitetsniveau for at holde sig i god form, for at holde sig sunde og for at bevare deres sociale netværk, er ministeren så slet ikke bekymret over, at når man reducerer folks muligheder for at komme ud og opsøge de her ting, vil det komme de her ældre mennesker så meget til skade, at de udsagn, vi kommer med om alle andre ældre, altså ikke gælder for handicappede ældre?
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kort bemærkning
Jeg tror, vi er mange, der er enige med ministeren i, at det her er en del af førtidspensionsreformen – der var det også oppe at vende – og at den skal evalueres og vi skal se på ændringer. Men inden de ændringer træder i kraft, vil der jo i hvert fald gå et par år, sådan som hastigheden normalt er fra socialministerens side. Og der er jo meget, der kan undre. Og noget af det, der jo nok har undret mange, er, at man lige pludselig kan miste bevillingen til merudgifter. Da vi indgik forlig om førtidspensionsreformen, budgetterede ministeren med, at der i 2004 ville blive brugt 164 mio. kr. til merudgiftsydelser. Det reelle forbrug var kun 75 mio. kr. I 2005 budgetterede vi med – det var den aftale, vi indgik med ministeren – at der ville være udgifter på 268 mio. kr. Det reelle tal i 2005 var 166 mio. kr., altså 100 mio. kr. mindre på det her område. Og jeg tror, vi er mange, der i hvert fald er overraskede over, at ældre, der har haft ret til at få en merudgift betalt, lige pludselig står med en meget stor ekstraregning, fordi de fylder 65 år og rammer det loft, så de ikke længere kan få den.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
SOCIALMINISTEREN (Eva Kjer Hansen)
Kl.19.10
Ministertale
I forhold til det sidste må jeg simpelt hen forundres. Nu har jeg netop citeret fra forligsteksten, hvor det meget klart fremgår, at partierne, der indgik forliget, har forholdt sig til hele det her tema og meget nøje har beskrevet, hvordan og hvorledes man syntes man skulle takle overgangen fra det at være under 65 år til at blive over 65 år og folkepensionist. Det fremgår meget klart af forligsteksten, og derfor kan det ikke komme som nogen overraskelse for hr. René Skau Björnsson, medmindre han overhovedet ikke har forberedt sig inden fremsættelsen af det her lovforslag. Og jeg bliver nødt til endnu engang at understrege, at det her er et forlig, der er indgået mellem en række partier. Og der har jeg da en forventning om, at Socialdemokraterne ønsker at stå ved det forlig og dermed også vil tage tingene i den rigtige rækkefølge, nemlig at nu kommer redegørelsen, og så tager vi en diskussion om de forskellige elementer, der indgår. Så ved jeg ikke, hvad det er, hr. René Skau Björnsson hentyder til i forbindelse med tempoet for lovforslagene, der bliver fremsat fra socialministerens side. Jeg ved ikke, om der er nogle eksempler på en langsommelighed, som har irriteret hr. René Skau Björnsson. Faktisk møder jeg normalt det modsatte her i salen, nemlig at jeg har for travlt, at det skal gå for stærkt, og at nogle synes, at man i hvert fald fra nogle politikeres side måske skulle trække den lidt, fordi socialministeren nemlig har travlt med at løse de problemer, der opstår.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kort bemærkning
Der er jo mange eksempler på, at tiden trækker ud. Et eksempel kunne være de udsættelsessager, der er på socialområdet, hvor ministeren i løbet af 2-3 år vel 4-5 gange har sagt, at hun nu vil nedsætte et udvalg, der skal se på alle de børnefamilier, der bliver sat ud, og få gjort noget ved det. Og der er ikke sket ret meget, før det har været for sent. Men det er jo en helt anden snak. Jeg vil godt sige, at der er blevet brugt meget færre penge, og det forholdt ministeren sig ikke til, på merudgifter end aftalt i den aftale, der blev indgået med os i sin tid. Og der synes vi jo, at det nu vil være oplagt at se på at fremme processen og sørge for, at den urimelighed, der vil overgå nogle pensionister, som lige pludselig står med ekstraudgifter på fra 2.500 og op til 5.000 kr., må vi have gjort noget ved. Derfor kommer det her forslag nu, og det burde ministeren jo være taknemmelig for.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kort bemærkning
Jeg vil gerne spørge hr. Hans Andersen: Hvis vi nu lægger sådan noget systemsnak til side og kigger på de mennesker, der bliver ramt af, at de, når de bliver 65, får en så væsentlig reduktion i deres private økonomi, er hr. Hans Andersen så ikke enig med os i, at det kan betyde så stort et indgreb i den enkeltes hverdag, at det er et spørgsmål, om ikke det er tab af livskvalitet og tab af mulighederne for at indgå i sociale relationer for ældre handicappede mennesker?
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kort bemærkning
Jamen det, vi taler om her, er jo ikke, at der er nogle ældre mennesker, der, fordi de bliver 65, har brug for praktisk bistand. Det er jo ældre mennesker, der er i gang med et liv, hvor det liv bliver brudt op, fordi de pludselig får nogle helt andre økonomiske vilkår. Det er det, jeg synes, vi som politikere skal forholde os til. Kan det være rimeligt, at handicappede mennesker på den måde får nogle langt dårligere muligheder for at træde ind i folkepensionstilværelsen, end andre mennesker? Det her tillæg skal jo netop dække det beløb, de har til ekstra udgift, fordi de har et handicap. Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale: Vi vil ikke støtte det her forslag i dag. Betyder det så indforstået, at man vil støtte det en anden dag?
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kl.19.20
Kort bemærkning
Jeg tror, jeg sagde et par gange, at vi går ind i forhandlingerne på baggrund af den redegørelse, der nu kommer om førtidspensionsreformen, og der er merudgiftsydelsen jo et element blandt flere, og det skal vi da drøfte. Venstre støtter ikke det her lovforslag, som det ligger, men jeg vil gerne gå ind i drøftelserne. Man kan jo sige, at Socialdemokraterne nu har gjort opmærksom på det her åbenbart som værende Socialdemokraternes mærkesag i ændringerne af førtidspensionsreformen – sådan skal jeg måske forstå det – men det er ikke Venstres mærkesag. Jeg synes, der er mange elementer i førtidspensionen, som vi skal have vendt og drejet. Det her er ét element, men der er mange andre, som også fortjener vores opmærksomhed.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
Kl.19.30
Ordførertale
Lovforslaget har jo til formål at sikre, at førtidspensionister kan fastholde deres måde at leve på, fordi det tillæg, de får i form af en merudgiftsydelse, skal fortsætte, efter at de er fyldt 65 år. Dette tillæg skal kompensere for de merudgifter, som mennesker med et handicap kan have. Den enkelte skal afholde nøjagtig de samme udgifter som andre mennesker, og ydelsen er alene knyttet til de merudgifter, personen har, fordi den pågældende har et handicap. Det er meget vigtigt at holde fast i. Derfor finder vi, det er forkert, at ydelsen skal falde bort, fordi personen bliver 65 år. Vi synes, det passer rigtig dårligt med diskussionen om, hvordan vi gerne vil sikre, at mennesker, der træder ind i folkepensionisttilværelsen, kan være aktive og selv være med til at sikre sundhed og trivsel i hverdagen. I dag har vi en helt automatisk ordning, der siger, at tillægget falder bort alene på grund af alder, og der er altså tale om rigtig mange penge for den enkelte. Det er i gennemsnit 2.500 kr. om måneden, og det er altså noget, en førtidspensionist og en folkepensionist godt kan mærke.
Vi ved, at nogle ældre, der har fået merudgifttillæg, må sige nogle aktiviteter fra, når tillægget bortfalder – ikke fordi de ikke har lyst til at være aktive mere, og ikke fordi de ikke bryder sig om at være med i det sociale liv og har kunnet være aktive, fordi de har haft råd til det. Nej, de siger det fra, fordi deres økonomi ikke længere tillader dem at være med.
Det betyder i praksis, at hr. Petersen, som har været vant til at deltage i pensionistklubbens bestyrelse og i klubbens aktiviteter, som måske ikke kan bruge almindelige offentlige transportmidler, og som måske skal have en ekstra hjælp til nogle af aktiviteterne, som koster nogle penge, nu, fordi han bliver 65 år, måske vil skulle sige de aktiviteter fra, som er en væsentlig og afgørende faktor i hans tilværelse, og det skal han gøre, fordi en dato fortæller ham, at nu ændres hans økonomi fuldstændig.
Merudgifterne gives jo, når der ikke findes mulighed for at give de tilskud i den øvrige sociale lovgivning, og vi Socialdemokrater mener ikke, at den overgang mellem pensionsformerne skal være afgørende for, at et menneskes økonomi skal forandre sig. Det, der skal være afgørende for det, er de vilkår, mennesker har, og de muligheder, mennesker har, og derfor synes vi, at den ordning, der findes med, at man årligt skal vurdere, om den enkelte fortsat skal have en ydelse svarende til det, han eller hun har haft året før, er en rigtig god ordning. Den synes vi helt bestemt skal fortsætte, sådan at den enkelte borger skal sandsynliggøre, at man har en merudgift på grund af sit handicap i forhold til de aktiviteter og det liv, man har.
Vi ved, at ensomhed blandt ældre er et af de helt store problemer. Vi ved, at især handicappede ældre har risiko for at blive isolerede og blive ensomme. Derfor bør vi sikre, at vi ikke ved sådan en automatisk ordning øger mulighederne for, at ældre mennesker med et handicap bliver ensomme og dermed mister trivsel i deres hverdag.
Vi synes, at den her ordning, som det står i lovforslaget, skal træde i kraft den 1. januar 2008, hvis det kunne lade sig gøre; det ville vi synes var rigtig passende. Vi Socialdemokrater synes ikke, at loven, som den er i dag, er god nok; den er forkert. De muligheder, der er for, at vi kan rette op på det, koster nogle penge, som det er sagt, det er fuldstændig rigtigt. Det synes vi også er det værd.
Jeg vil gerne sige mange tak for den debat, vi har haft her, og for den opbakning, der har været til det. Vi synes, det er godt, at den her slags debatter også kan ske åbent, at det ikke foregår i lukkede mødelokaler alene, men at det også kan foregå her. Så vi vil gerne takke Dansk Folkeparti, De Radikale og SF for den opbakning til forslaget; det glæder os meget. Jeg må også indrømme, at jeg faktisk også opfattede, at hr. Hans Andersen havde en åbning i sit oplæg. Det kan være, at jeg har overfortolket noget – det håber jeg ikke – men jeg synes, der var en opblødning, og det ville glæde mig, hvis det skulle vise sig at være rigtigt. Jeg vil gerne sige mange tak for debatten.
Fra <http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l132/beh1-81/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg>
B 194 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg.
Af Line Barfod (EL) , Per Clausen (EL) , Johanne Schmidt-Nielsen (EL) , Frank Aaen (EL)
Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Fra <http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b194/index.htm>
Kl.19:20
Ordførertale
( Ordfører )
Orla Hav (S) :
Vi synes fra socialdemokratisk side, at der er mange positive tanker i det beslutningsforslag, som foreligger her. Vi har igennem de seneste år støttet den kamp for, at førtidspensionister kunne bevare deres merudgiftsydelse efter det 65. år. Vi har fremsat forslag herom i Folketingssalen, og så har vi i forbindelse med satspuljeforhandlingerne støttet princippet herom. Desværre har der endnu ikke være et flertal her i Tinget for at følge den indstilling, som vi har til det, og som det også fremgår er forslagsstillernes. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti har ønsket at støtte det forslag.
Merudgiftsydelsen får man, som der er redegjort for, som kompensation for merudgifter, man kan have i forbindelse med sit handicap. Det er vigtigt at understrege, at der altså kun at tale om de merudgifter, som er en følge af ens handicap. Alle øvrige udgifter, som gælder for andre mennesker, skal man selv afholde. Det er også derfor, at det er forkert, at ydelsen falder bort, når man fylder 65 år. Ens handicap falder jo ikke bort, fordi man fylder 65 år, og udgifterne, der er forbundet med ens handicap, falder altså heller ikke bort. I dag falder ydelsen helt automatisk bort, alene på grund af alder, og det er ganske mange penge, vi taler om, nemlig 2.500 kr. om måneden. Det er meget for en førtidspensionist og en folkepensionist, og det er noget, som de godt kan mærke på budgettet.
Merudgiftsydelsen gives jo, når der ikke findes mulighed for at give de tilskud, som findes i den øvrige sociallovgivning, og vi mener fra socialdemokratisk side, at den overgang mellem pensionsformerne ikke skal være afgørende for, at menneskers økonomi pludselig forandrer sig. Det, der skal være afgørende for det, er de vilkår, som mennesker har, og de muligheder, mennesker har, og derfor synes vi, at den ordning, der findes med, at man årligt skal vurdere, om den enkelte fortsat skal have en ydelse svarende til det, han eller hun har haft året før, er en rigtig god løsning. Den synes vi helt bestemt skal fortsætte, sådan at den enkelte borger skal sandsynliggøre, at man har en merudgift på grund af sin handicap i forhold til de aktiviteter og det liv, man har. Så den del af forslaget fra Enhedslisten kan vi godt følge.
Derimod kan vi ikke støtte forslaget om en fortsættelse af invaliditetsydelsen efter det 65. år. Invaliditetsydelsen gives jo som en kompensation for en manglende erhvervsevne, mens man er erhvervsaktiv. Så hvis der skal være sammenhæng i tingene, skal den ydelse jo altså ikke fortsætte, når man bliver pensionist. At rigtig mange pensionister, der kun har deres folkepension og lidt ATP, så ikke har ret meget at gøre godt med, kan vi være helt enige i, og derfor har vi også foreslået, at pensionstillægget skal forhøjes, så også de økonomisk dårligst stillede pensionister får del i den stigende velstand.
Som forslaget ligger her, kan vi fra socialdemokratisk side altså kun støtte dele af det og vil gerne være med til at argumentere for det i forbindelse med de muligheder, der bliver – der er nævnt et par stykker, såsom finansiering over satspuljen og en revidering pensionslovgivningen.
19:07
Formanden
Thor Pedersen (V)
Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, bliver beskæftigelsesministeren.
19:07
Beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg
Beslutningsforslaget går ud på at afskaffe aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg, så handicappede borgere ved overgang til folkepension kan bevare de ydelser og tillæg, de tidligere har været berettiget til.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at handicappede personer, der overgår til folkepension, kommer i økonomiske vanskeligheder, da de mister retten til flere ydelser og tillæg. Det foreslås derfor, at ydelser og tillæg som f.eks. invaliditetsbeløbet og invaliditetsydelsen og merudgiftsydelsen bevares ved overgang til folkepension, og at de træder i stedet for de ydelser og tillæg, man som folkepensionist i dag kan søge om.
Til forslaget vil jeg for det første bemærke, at hovedparten af de ydelser og tillæg, der ydes til handicappede personer i den erhvervsaktive alder, ydes som en kompensation for manglende indtjeningsevne i forhold til jævnaldrende erhvervsaktive personer. Handicappede personer vil derfor ligesom alle andre personer i den erhvervsaktive alder kunne opleve en indtægtsnedgang ved overgangen til folkepension.
For det andet vil jeg påpege, at man som folkepensionist ikke mister muligheden for at ansøge om hjælp i forbindelse med et handicap. Når en person overgår til folkepension, er der i stedet mulighed for at dække borgerens behov efter de regler, der findes i pensionslovgivningen. Det er altså ikke sådan, at muligheden for at yde støtte til den enkelte borger bortfalder, men støttemulighederne skal findes i de regler, der gælder for denne aldersgruppe.
Alle folkepensionister, der er økonomisk vanskeligt stillede, har således mulighed for at søge kommunen om hjælp til betaling af ekstraudgifter, der f.eks. kan opstå som følge af et handicap, aldersbetingede sygdomme, uforudsete begivenheder eller andet. I forbindelse med overgang til folkepension har kommunen pligt til at give borgeren en grundig vejledning, hvor borgerens situation tages op til en ny vurdering med hensyn til både den fremtidige økonomi og et eventuelt behov for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler og andet.
Samtidig kan det være relevant at vurdere, om borgeren har ret til eller behov for andre ydelser og tillæg. Det gælder f.eks. helbredstillægget til dækning af sundhedsrelaterede udgifter og personlige tillæg og boligstøtte. Derudover vil de økonomisk dårligst stillede folkepensionister modtage den supplerende pensionsydelse.
Dele af det her beslutningsforslag vedrører aldersgrænser i servicelovens bestemmelser om handicapkompenserende ydelser, som hører under Socialministeriets ressort. Det er regeringens opfattelse, at de aldersgrænser, der er fastsat i serviceloven, har baggrund i en række forskellige hensyn. Det betyder, at man fra Folketingets side har ønsket, at bestemte aldersgrupper sikres en særlig indsats. Et hensyn er f.eks. at sikre, at personer i den erhvervsaktive alder kompenseres for deres funktionsnedsættelse, så de så vidt muligt ligestilles med andre erhvervsaktive.
Merudgiftsydelsen i servicelovens § 100, som nævnes eksplicit i beslutningsforslaget, er et supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte. Bestemmelsen giver hjemmel til at dække de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som personer mellem 18 år og folkepensionsalderen har på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afgrænsningen af persongruppen, som er omfattet af merudgiftsydelsen, blev drøftet indgående under forhandlingerne om førtidspensionsreformen og indgår i forligsteksten fra 2000.
Det er derfor regeringens opfattelse, at også merudgiftsydelsen er en del af det politiske forlig om førtidspensionsreformen. Det vil på den baggrund være op til forligskredsen bag førtidspensionsreformen at tage stilling til ændringer af reglerne om merudgiftsydelsen.
Jeg mener, at der i lovgivningen er taget højde for, at handicappede personer ved overgang til folkepension har gode muligheder for at få hjælp til de økonomiske merudgifter, det kan medføre at have et handicap. En afskaffelse af aldersgrænsen for handicapkompenserende ydelser og tillæg vil have betydelige konsekvenser, og det er ikke bare økonomisk. Forslagsstillerne kommer hverken med et konkret bud på finansieringen eller en klar afgrænsning af, hvilke ydelser der skal være omfattet. Hvis det skal være afgørende for retten til ydelsen, at den er bevilget før det femogtresindstyvende år, vil der f.eks. være risiko for vilkårlighed eller måske direkte forskelsbehandling i forhold til personer, der først oplever en helbredsmæssig forværring efter det fyldte femogtresindstyvende år.
En videreførelse af de handicapkompenserende ydelser og tillæg vil således føre til, at ydelserne konkurrerer med servicelovens muligheder for at yde hjælp, ligesom der vil være risiko for dobbelt kompensation. Og med det vil jeg blot nævne, at regeringen ikke støtter beslutningsforslaget.
19:13
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak. Så er der en kort bemærkning, og det er fra fru Line Barfod.
19:13
Line Barfod (EL)
Jeg vil bare høre helt principielt, om ministeren mener, at man ikke skal have aldersdiskrimination, og at hvis folk har et handicap og man vurderer, at de skal have en handicapkompenserende ydelse – her tænker jeg ikke i forhold til erhverv, men i forhold til at kunne leve et almindeligt liv – så skal den handicapkompenserende ydelse gives, uanset hvor gamle de er, altså at der ikke skal være nogen aldersdiskrimination. Er det regeringens principielle holdning?
19:13
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:13
Beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg
Ja. Jeg mener naturligvis ikke, at man skal diskriminere, og det ville jo heller ikke være lovmedholdeligt.
19:13
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:13
Line Barfod (EL)
Så er vi jo kommet ganske langt, hvis regeringen mener, at vi principielt skal afskaffe alt, hvad der handler om aldersdiskrimination i forbindelse med handicapkompenserende ydelser. Det er det første lange, lange stykke, det er jo fantastisk.
Så handler det kun om at finde ud af, hvorvidt der så er nogen af de konkrete aldersgrænser i lovgivningen i dag, som er udtryk for aldersdiskrimination. Det kan man jo få nogle eksperter til at se på. Men det betyder altså, at ministeren hermed giver tilsagn om, at det er ministerens opfattelse, at hvis man kan sige, at nogle af de her ydelser er aldersdiskriminerende, skal de fjernes.
19:14
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:14
Beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg
Det kommer ikke helt bag på mig, at det er, hvad fru Line Barfod kunne udlede af det svar – faktisk tværtimod. Men jeg tror altså også, man skal være fra Enhedslisten for netop at kunne udlede det.
Det er jo sådan, at de aldersgrænser, der er fastsat i serviceloven, har baggrund i en række forskellige hensyn. Det betyder, at man fra Folketingets side netop har ønsket, at bestemte aldersgrupper skal have en særlig indsats – f.eks. for at sikre, at man, hvis man er i den erhvervsaktive alder, skal kompenseres for de funktionsnedsættelser, man har, og dermed sidestilles med andre erhvervsaktive. Det betyder, at der er en række saglige hensyn, der afgrænser de ordninger, som Folketinget har vedtaget, og jeg mener simpelt hen også, at det princip er i overensstemmelse med de bestemmelser, som der ligger i den konvention, som jeg også går ud fra at fru Line Barfod hentyder til.
19:15
Formanden
Thor Pedersen (V)
Jeg har ikke noteret andre korte bemærkninger.
Fru Anne Baastrup … Man skal markere. Jeg kan ikke se heroppe, at der trykkes; man er nødt til at markere. Det lærer man med tiden herinde. Fru Anne Baastrup, kort bemærkning.
19:15
Anne Baastrup (SF)
Da vi gennemførte førtidspensionsreformen, var alle forligspartier enige om, at der henstod et problem vedrørende merudgiftsydelsen, når førtidspensionister fyldte 65 år. Jeg rejste det i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i sidste omgang. Jeg vil godt høre, om beskæftigelsesministeren – selv om det jo altså er ovre hos socialministeren, vi diskuterer det – vil være indstillet på, at vi tager den diskussion. Jeg har fået et svar fra socialministeren, og det drejer sig om i størrelsesordenen 35 mio. kr. som fast merudgift, hvis man skærer det til, således at det er folk, der er på førtidspension på grund af et handicap, der får merudgiftsydelse, fordi de har konkrete problemer, som skal kompenseres. Vil ministeren være indstillet på, at vi diskuterer det i satspuljeforhandlingerne til efteråret?
19:16
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:16
Beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg
Nu er det så viseligt indrettet, at fru Anne Baastrup nok vil, ja, jeg tror næsten, jeg tør sige komme efter mig, hvis jeg begynder at love på andre ministres områder. Så det gør jeg naturligvis ikke.
Det er jo omvendt sådan, at fru Anne Baastrup eller i hvert fald fru Anne Baastrups parti er med i den forligskreds, der danner baggrund for førtidspensionsreformen. Det kommer vi jo tilbage til efter sommer, så hvis der er noget, fru Anne Baastrup vil tage op i den forbindelse, er hun selvfølgelig velkommen. Ellers vil jeg henvise til vores glimrende socialminister, for resten af den her del ligger som nævnt på socialministerens område.
19:17
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:17
Anne Baastrup (SF)
Det var også derfor, for at sige det på jysk, det var lidt træls, at det var beskæftigelsesministeren, der tog den her sag. Ministeren var jo inde på, at det var afsluttet dengang i forbindelse med førtidspensionsforhandlingerne. Nej, det var ikke et afsluttet forløb. Vi vidste bare ikke, hvor mange penge det kom til at dreje sig om. Det har vi fået undersøgt nu. Så derfor vil jeg gerne have i hvert fald en tilkendegivelse af, at det kunne være, der var lidt unøjagtigheder i den beskrivelse af, hvad førtidspensionsforligspartierne blev enige om i 1999/2000.
19:17
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:17
Beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg
Hvad der efter fru Anne Baastrups mening er træls, må fru Anne Baastrup nok tage op med andre. Hvis det drejer sig om, hvem der har taget netop det her beslutningsforslag, må fru Anne Baastrup jo rejse det spørgsmål over for Enhedslisten, i og med at det er Enhedslisten, der har fremsat beslutningsforslaget. Hvis det er med hensyn til ressortfordelingen, vil jeg henvise fru Anne Baastrup til statsministeren. Så er jeg helt sikker på, at fru Anne Baastrup nok skal få sin sag for.
19:18
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Ellen Trane Nørby.
19:18
Ordfører
Ellen Trane Nørby (V)
Da Venstres ordfører, fru Marion Pedersen, ikke kan være til stede i salen, har jeg lovet at læse følgende op:
Forslagsstillerne ønsker, at handicappede folkepensionister fuldt ud ligestilles med handicappede i arbejde, hvad angår ydelser, der er bevilget på grund af handicap. Jeg vil med det samme sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Dels er vi bundet af forligsteksten i førtidspensionsreformen, og her var det en klar beslutning, at 65 år skulle være grænsen; dels mener vi, at der er ydelser, som den handicappede får udelukkende for at kompensere for manglende indtjeningsevne i forhold til jævnaldrende erhvervsaktive personer. Ligesom alle andre borgere, der overgår til folkepension, får mennesker med handicap naturligvis også tilbudt en grundig vejledning fra kommunen, hvor man ser på de konkrete økonomiske, praktiske og personlige behov, der er, og om der er hjælpemidler, som skal bevilges i den forbindelse.
Vi er naturligvis i Venstre optaget af, at også mennesker med handicap har ordentlige betingelser for udfoldelse og for at begå sig i samfundet, også efter at de er gået på folkepension. Hvis forslagsstillerne har konkrete eksempler på handicappede, der er kommet i klemme, når de er gået på folkepension, synes jeg, vi i udvalget skal spørge ministeren om disse tilfælde i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og så skal der jo i øvrigt være nye forhandlinger om en førtidspensionsreform i kredsen, og der vil det eventuelt også kunne indgå som diskussionsemne.
Som sagt i starten af min tale kan Venstre ikke støtte forslaget.
19:19
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til fru Ellen Trane Nørby. Så er det hr. Orla Hav som ordfører.
19:20
Ordfører
Orla Hav (S)
Vi synes fra socialdemokratisk side, at der er mange positive tanker i det beslutningsforslag, som foreligger her. Vi har igennem de seneste år støttet den kamp for, at førtidspensionister kunne bevare deres merudgiftsydelse efter det 65. år. Vi har fremsat forslag herom i Folketingssalen, og så har vi i forbindelse med satspuljeforhandlingerne støttet princippet herom. Desværre har der endnu ikke være et flertal her i Tinget for at følge den indstilling, som vi har til det, og som det også fremgår er forslagsstillernes. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti har ønsket at støtte det forslag.
Merudgiftsydelsen får man, som der er redegjort for, som kompensation for merudgifter, man kan have i forbindelse med sit handicap. Det er vigtigt at understrege, at der altså kun at tale om de merudgifter, som er en følge af ens handicap. Alle øvrige udgifter, som gælder for andre mennesker, skal man selv afholde. Det er også derfor, at det er forkert, at ydelsen falder bort, når man fylder 65 år. Ens handicap falder jo ikke bort, fordi man fylder 65 år, og udgifterne, der er forbundet med ens handicap, falder altså heller ikke bort. I dag falder ydelsen helt automatisk bort, alene på grund af alder, og det er ganske mange penge, vi taler om, nemlig 2.500 kr. om måneden. Det er meget for en førtidspensionist og en folkepensionist, og det er noget, som de godt kan mærke på budgettet.
Merudgiftsydelsen gives jo, når der ikke findes mulighed for at give de tilskud, som findes i den øvrige sociallovgivning, og vi mener fra socialdemokratisk side, at den overgang mellem pensionsformerne ikke skal være afgørende for, at menneskers økonomi pludselig forandrer sig. Det, der skal være afgørende for det, er de vilkår, som mennesker har, og de muligheder, mennesker har, og derfor synes vi, at den ordning, der findes med, at man årligt skal vurdere, om den enkelte fortsat skal have en ydelse svarende til det, han eller hun har haft året før, er en rigtig god løsning. Den synes vi helt bestemt skal fortsætte, sådan at den enkelte borger skal sandsynliggøre, at man har en merudgift på grund af sin handicap i forhold til de aktiviteter og det liv, man har. Så den del af forslaget fra Enhedslisten kan vi godt følge.
Derimod kan vi ikke støtte forslaget om en fortsættelse af invaliditetsydelsen efter det 65. år. Invaliditetsydelsen gives jo som en kompensation for en manglende erhvervsevne, mens man er erhvervsaktiv. Så hvis der skal være sammenhæng i tingene, skal den ydelse jo altså ikke fortsætte, når man bliver pensionist. At rigtig mange pensionister, der kun har deres folkepension og lidt ATP, så ikke har ret meget at gøre godt med, kan vi være helt enige i, og derfor har vi også foreslået, at pensionstillægget skal forhøjes, så også de økonomisk dårligst stillede pensionister får del i den stigende velstand.
Som forslaget ligger her, kan vi fra socialdemokratisk side altså kun støtte dele af det og vil gerne være med til at argumentere for det i forbindelse med de muligheder, der bliver – der er nævnt et par stykker, såsom finansiering over satspuljen og en revidering pensionslovgivningen.
19:23
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak, og der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.
19:23
Bent Bøgsted (DF)
Det, der får mig til at tage ordet, er egentlig det her med, at hr. Orla Hav sagde, at invaliditetsbeløbet gives som kompensation for manglende erhvervsevne. Når vi så ser på reglerne vedrørende den gamle førtidspension, ser vi, at det er sådan, at hvis man får højeste førtidspension, får man et erhvervsudygtighedsbeløb, og hvis man er på den mellemste, får man et invaliditetsbeløb. På den gamle ordning kan man godt udøve et erhverv ved siden af, at man får førtidspension, når man er på den mellemste førtidspension, men på den højeste er det beregnet, at man ikke har nogen erhvervsevne tilbage. På den mellemste kan man altså godt udøve et erhverv og få et invaliditetsbeløb, fordi man har et eller andet, der gør, at man har nedsat erhvervsevne og ikke rigtig kan klare sig, men der er ikke noget til hinder for, at man har en beskæftigelse ved siden af op til et vist beløb.
19:24
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:24
Orla Hav (S)
Jamen vel også kun op til en vis alder, for når man så bliver 65 år, falder de beløb væk. Men vi vil slet ikke afvise, at der kan være god grund til at kigge på pensionsområdet, for der er, som spørgeren også er inde på, mange reminiscenser fra gammel lovgivning og ny lovgivning. Og harmonisering kunne måske godt være ønskelig her, så gennemskueligheden for borgerne blev lidt større.
Så det, vi lægger op til, er, at vi gerne vil være med til at se på de aftaler, vi har indgået.
19:25
Formanden
Thor Pedersen (V)
Ja, tak til hr. Orla Hav. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.
19:25
Ordfører
Bent Bøgsted (DF)
Tak, hr. formand. Det her forslag synes vi i Dansk Folkeparti er et meget positivt og sympatisk forslag, og det omhandler jo en problemstilling, som Dansk Folkeparti har haft med på finanslovforhandlingerne et par gange. Vi har dog ikke sådan umiddelbart kunnet komme igennem med det, men vi har selvfølgelig fået noget igennem, vi har bl.a. fået løftet dem fra den laveste førtidspension op til den mellemste førtidspension. Der er også vores berømte ældrecheck, som vi altid har diskussioner om udeomkring, men som er meget populær, og som har betydet, at vi har fået penge hjem til folkepensionister; det er bl.a. nogle af dem, som er gået på førtidspension og fået invaliditetsbeløbet, der har gavn af den ydelse også, så det er vi også glade for i Dansk Folkeparti. Men vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke har formået at få det igennem i finanslovforhandlingerne, for sådan et forslag koster jo altid penge, og de skal findes.
Da Dansk Folkeparti er et ansvarligt parti, hvad økonomien angår, erkender vi også, at man ikke gennemfører sådan noget her ved at fremsætte et beslutningsforslag, det er noget, der skal tages op i forbindelse med finanslovforhandlingerne, og det gør Dansk Folkeparti også løbende, når vi har mulighed for det, og så ser vi, hvad vi kan få igennem hos regeringen.
Nu omhandler det her så folk på den gamle førtidspensionordning, og der er en problemstilling, for man bliver ikke rask, bare fordi man bliver 65 år. Det erkender vi blankt, og vi erkender også, at der er stor forskel på den invaliditet, man har. En invaliditet kan være så omfattende, at man overhovedet ikke kan lave noget, men man kan også få beløbet med en invaliditetsydelse og så stadig væk have mulighed for at arbejde ved siden af på den gamle førtidspensionsordning. Det er så en problemstilling, som ikke rigtig gør sig gældende i den nye førtidspensionsordning, der blev lavet i 2001 af den tidligere regering med støtte fra Venstre og De Konservative. Her får førtidspensionisterne et beløb, og så fjerner man invaliditetsbeløbet, og hvad der er, så de får det samme beløb.
Så hvis man skal forlænge det her til også at gælde, efter man er fyldt 65 år, så er spørgsmålet: Hvad så med dem på den nye førtidspensionsordning, skal de også have et beløb, efter de er fyldt 65 år? Hvad med dem, der er gået på folkepension, og som ikke får invaliditetsbeløbet i dag, skal vi også kompensere dem? Det er et spørgsmål, der rejser sig, og som selvfølgelig også skal afklares i forbindelse med den slags debatter, vi har her, og eventuelle forhandlinger, der kommer fremover.
Jeg kunne så høre på beskæftigelsesministeren og ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet, at der bliver noget at se på i forbindelse med en reform af førtidspensionen, og det er så der, hvor man kan håbe, at de partier, der er med i aftalen om førtidspensionen, kan blive enige. Dansk Folkeparti er ikke med i det forlig, og vi ved selvfølgelig ikke, om vi bliver indbudt til forhandlinger om reformer af førtidspensionen, men jeg kunne forstå, at det skal tages op der – det var i al fald det, der blev sagt, altså at der var mulighed for at tage det op der og komme til enighed. Det er så bare det, jeg måske har misforstået. For det er den nye førtidspensionsordning, der er forlig på, og jeg mener ikke, det omfatter den gamle førtidspensionsordning, og det er der, invaliditetsbeløbet ligger, og det mener jeg ikke er med i det nye forlig. For havde det været med i det nye forlig, havde vi i Dansk Folkeparti ikke kunnet få noget gennemført vedrørende den gamle førtidspensionsordning. Vi havde altså ikke kunnet hæve beløbet fra den laveste til den mellemste førtidspension, hvis det var omfattet af forliget. Så jeg går ikke ud fra, at det her er en problemstilling, der er omfattet af det forlig, der bliver henvist til. Det kan godt være, der er nogle specielle ydelser, der er blevet ført videre i den nye førtidspensionsordning, så man kan sige, de er omfattet af forlig, men det er de altså ikke på den gamle førtidspensionsordning, og derfor har vi en lidt tricky diskussion om, om vi skal se på det i forbindelse med forhandlingerne om den nye førtidspensionsordning.
Hvis man skal gøre det ens, skal man jo hæve alle dem på den gamle førtidspensionsordning op til den nye førtidspensionsordning, så man kun har én førtidspensionsordning. Det er også et ønske fra Dansk Folkepartis side, at man kun har ét system i stedet for et system med et a-hold og et b-hold. Så det bliver spændende at se, hvordan det bliver fremover.
Men Dansk Folkeparti synes, det er et meget positivt forslag, og som sagt har vi selv haft det med i finanslovforhandlingerne, så vi kan kun tale positivt om det, da det er i tråd med Dansk Folkepartis tankegang. Men fordi vi erkender, at der skal findes finansiering til det over finansloven, kan vi ikke lige her og nu sige ja til det, men det er noget, Dansk Folkeparti vil arbejde videre med.
19:30
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Anne Baastrup.
19:31
Anne Baastrup (SF)
Det var en fremkommelig tale, som hr. Bent Bøgsted kom med her.
Det, jeg vil spørge om, er: Hvis det nu er sådan, at vi fra SF’s side igen til næste år eller i efteråret 2010 rejser spørgsmålet om at få dækket merudgifterne efter det fyldte 65. år for mennesker, der er på førtidspension, vil Dansk Folkeparti så lade være med at sætte sig imod det – for det gjorde man jo sidst – men være positive over for, at vi i hvert fald får løftet den her gruppe af førtidspensionister, som går på folkepension, og som har merudgifter på grund af deres handicap, ved at de kan få deres merudgiftsydelse overført til efter det fyldte 65. år?
Det koster 35 mio. kr., 38 mio. kr. eller noget i den stil; det er en vedvarende udgift, men alligevel. Og dertil skal også siges, at førtidspensionen jo er finansieret over satspuljen – den, der blev lavet i 1999-2000, med virkning fra den 1. januar 2001 – så derfor ville det være naturligt.
19:32
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:32
Bent Bøgsted (DF)
Jeg vil sige det på den måde, at Dansk Folkeparti selvfølgelig er klar til at kigge på, om vi kan finde en fornuftig løsning, men samtidig erkender vi også, at hvis det skal finansieres over satspuljen og der skal tages 35 mio. kr. fra satspuljen, skal man igen overveje, hvad det så er, man skal sige nej til. Nu ved jeg så ikke, om det skal være via Socialministeriet eller Beskæftigelsesministeriet, da det nu er flyttet over til Beskæftigelsesministeriet. Der har vi ikke ret mange penge, men det kan være, hvis det foregår via Socialministeriet; der sidder jeg så ikke selv som satspuljeforhandler.
Så hvad er det, vi skal sige nej til? Eller skal vi finde pengene over finansloven? Det er sådan en diskussion, man altid kan have, men Dansk Folkeparti er klar til at se positivt på det.
19:32
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:32
Anne Baastrup (SF)
Nu plejer SF’s møder hos finansministeren at være ret kortvarige; vi bliver nærmest smidt ud, efter at vi har fået en halv kop kaffe. Så der har vi ikke rigtig nogen muligheder for at blive involveret, og derfor synes jeg, at satspuljen er et naturligt sted at finde dem. For det er jo de samme mennesker, der finansierer sats, der så får gavn af det.
Men jeg kan i hvert fald forstå på hr. Bent Bøgsted, at når det bliver rejst ovre hos socialministeren – for det er jo hende, der har det her område, altså merudgiftsydelsen – så vil Dansk Folkeparti ikke bare afvise det på forkant.
19:33
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:33
Bent Bøgsted (DF)
Altså, det er jo svært for mig sådan lige umiddelbart at sige det, da jeg ikke selv sidder med det og ikke ved, hvordan diskussion kommer til at blive, men stod det til mig, skulle vi ikke bare afvise det; så ville vi selvfølgelig tage diskussionen om, om vi kunne finde en løsning. Og det er jeg også sikker på at Dansk Folkeparti vil gøre ovre hos socialministeren.
19:33
Formanden
Thor Pedersen (V)
Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.
19:33
Line Barfod (EL)
Nu forstår jeg jo ikke helt, hvorfor hjælp til mennesker med handicap skal betales af satspuljen, altså af mennesker på kontanthjælp, dagpenge, folkepension, førtidspension osv., hvorfor det ikke er noget, der skal finansieres over finansloven, så alle os, der har høje indkomster, kan være med til at betale.
Så forstår jeg ikke helt den der tøven i forhold til hvad nu, hvis regeringen ikke vil osv. Altså, hvis Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten er enige om, at vi vil have en ændring her, skulle der jo gerne være et flertal, og så ville det jo være muligt at sige, at vi vil have gennemført den ændring. Så er Dansk Folkeparti villige til at gå ind og sige: Vi vil faktisk have den her ændring, som der ser ud til at være et flertal for?
19:34
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:34
Bent Bøgsted (DF)
Jamen nu er det sådan, at Dansk Folkeparti sidder som støtteparti for regeringen, og dermed har vi også ansvar for finansloven. Skal man have finansieret den slags over finansloven, skal man også være klar til at tage ansvar for finansloven. Det gør Dansk Folkeparti.
Hvis de fire partier, som fru Line Barfod nævnte, Socialdemokratiet, SF, De Radikale – de er også med på mange områder – og Enhedslisten vil være med til at sige, at man går ind og tager ansvar for finansloven, og de har nogle ønsker, de vil have gennemført, så tager de ansvar for hele finansloven sammen med regeringen og Dansk Folkeparti – også for alle de reguleringer, hvor det gør ondt, og hvor det gør godt. Så har vi en helt ny situation, og det vil da være positivt, hvis det er det, fru Line Barfod står og siger her, nemlig at Enhedslisten er klar til at tage ansvar for den finanslov, vi skal forhandle næste gang.
19:35
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:35
Line Barfod (EL)
Enhedslisten er i den grad klar til at tage ansvar for den finanslov, der skal forhandles næste gang. Der sidder så forhåbentlig også et nyt flertal til den tid.
Men selv om der skulle sidde det samme flertal, vil vi møde op, nøjagtig ligesom vi har gjort ved de tidligere finanslovforhandlinger, og sige, at vi er klar til at tage ansvar. Men vi vil ikke være med til at skære på udgifter til folkepensionister, vi vil ikke være med til at skære på udgifter til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere osv. Det er jo det, der er den grundlæggende forskel på Enhedslisten og Dansk Folkeparti, nemlig hvor pengene skal tages fra. Vi vil ikke tage fra dem, der har mindst. Vi vil tage fra dem, der har mest.
Men hvis vi nu kunne komme med et forslag til finansiering af det her, hvor Dansk Folkeparti ikke kunne sige nej til forslaget om finansiering, vil Dansk Folkeparti så være med, eller er man så bundet op på at være støtteparti for regeringen, så man ikke vil have vedtaget noget, som man selv siger at man går ind for?
19:36
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:36
Bent Bøgsted (DF)
Fru Line Barfod har store ønsker om, at der kommer et regeringsskifte næste gang, hvilket jeg kan forstå på fru Line Barfod at der nok gør inden vedtagelse af næste finanslov. Det tror jeg så ikke på, det er så noget andet. Der er alligevel et punkt, hvor vi er meget uenige.
Men jeg vil garantere fru Line Barfod, at det bliver et helt andet dagslys, som fru Line Barfod skal se finansloven være i, hvis fru Line Barfod skal til at tage ansvar for en finanslov. Så kan det altså ikke hjælpe, at man stritter imod alt. Så er det, at man somme tider er nødt til at give noget for at få noget, og det vil fru Line Barfod erfare, ellers er man ikke med i en finanslov. Sådan er virkelighedens verden.
Jeg har en fornemmelse af, at fru Anne Baastrup f.eks. er blevet klar over, at der er noget, der hedder, at man skal tage ansvar for både godt og ondt i forbindelse med en finanslov. Også selv om man ikke er enig med regeringen, når man sidder som støtteparti, så er der somme tider noget, hvor man siger, at det er o.k., det må man acceptere, men så får man noget andet.
19:37
Formanden
Thor Pedersen (V)
Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.
19:37
Ellen Trane Nørby (V)
Jeg ville blot høre DF’s ordfører om noget. Nu spørger fru Anne Baastrup jo, om DF vil tage ansvar i forhold til satspuljeforhandlingerne. Derfor ville det jo være mere naturligt, at fru Anne Baastrup havde tilbudt DF at blive en del af førtidspensionskredsen, så man reelt set kunne diskutere det her med at tage ansvar.
Derfor vil jeg blot høre hr. Bøgsted, om DF, hvis, såfremt SF skulle komme på sådan nogle fantastiske tanker, også ville være interesseret i at gå ind og dermed så virkelig have mulighed for at diskutere de her emner.
19:37
Formanden
Thor Pedersen (V)
19:37
Bent Bøgsted (DF)
Jamen Dansk Folkeparti har faktisk forespurgt, om vi kunne komme med i forliget om førtidspension. Det er vi flere gange blevet nægtet af Socialdemokratiet og SF. Derfor er det svært for os at forestille os, at der bliver lukket op igen.
Vi har lukket op for, at Socialdemokratiet kunne komme med i arbejdsmiljøforliget. Kort efter blev der sagt: Nej, Dansk Folkeparti kan ikke komme med i forliget om førtidspension. Vi var meget imødekommende på det område, men så fik vi en kold skulder: Nej, I kan ikke komme med i førtidspensionsforliget. Så er det klart, at Dansk Folkeparti selvfølgelig også begynder at stritte imod at lukke nogle ind i andre forlig. Men sådan er det. Vi er blevet nægtet adgang til førtidspensionsreformen, selv om regeringen har ønsket, at Dansk Folkeparti skulle med.
19:38
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.
19:38
Ordfører
Anne Baastrup (SF)
Enhedslisten kommer med en stribe rigtig gode og solidariske forslag. Vi har naturligvis diskuteret hele beslutningsforslaget i SF og har valgt at prioritere det, som vi mener kan finansieres her og nu, nemlig merudgiftsydelsen, der skal fortsætte efter det fyldte 65 år.
Vi støtter til fulde handicappede, når de siger, og citerer jeg fra en artikel i Handicap-nyt:
Joken blandt medlemmer lyder, at vi glæder os til folkepensionen, for så bliver vi jo ifølge dansk lov raske, og vores handicap forsvinder som dug for solen. Det er jo desværre ikke tilfældet. Man fortsætter med sit handicap.
Da vi gennemførte førtidspensionsreformen, og jeg føler altså stadig væk, at det var i 1999-2000 med virkning fra 1. januar 2001, havde vi netop diskussionen om, hvad man gør, efter at man er fyldt 65 år. Der havde vi jo den gamle førtidspension, som havde taget højde for, hvad det er for nogle ydelser, man har brug for, når man får folkepension. Men det var der ikke taget højde for i den nye førtidspension. Der blev givet håndslag blandt forligsparterne om, at vi skulle tage stilling til det, når vi havde fundet pengene.
Jeg oplever, at den tid er kommet nu. Det er relativt få penge. Hvis vi tager gruppen af førtidspensionister, og hvis vi i øvrigt sætter en eller anden form for fast ramme for, hvad det er for et beløb, er det ganske overskueligt, og vi vil – igenigen – fremsætte det i forbindelse med satspuljeforhandlingerne. Jeg tror bl.a. på baggrund af den her meget åbne diskussion, som vi har haft her i aften, at der vil være en positiv indstilling blandt forligspartierne, til at det her problem skal løses. For mennesker er det ganske voldsomt at gå fra førtidspension med merudgiftsydelsen til den helt nøgne folkepension med de forskellige tillæg, man måtte have.
19:41
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til fru Anne Baastrup. Så er det fru Vivi Kier som ordfører.
19:41
Ordfører
Vivi Kier (KF)
Hvis jeg sagde ja til det her forslag, som det ligger, ville det svare til at underskrive en blankocheck, og som medlem af et økonomisk ansvarligt parti gør jeg selvfølgelig ikke det.
Når man er aktiv på arbejdsmarkedet, har man mulighed for at få en god indtægt. Mennesker, der grundet et handicap bliver sat uden for arbejdsmarkedet, har vi spændt et socialt sikkerhedsnet ud under i form af en anstændig indtægt. Den er anstændig, fordi vi også giver nogle kompenserende ydelser og tillæg for at modvirke alt for store forskelle i livsgrundlag. Når vi forlader arbejdsmarkedet, falder de fleste af os væsentligt i indtægtsgrundlag, og det er det, der ligger til grund for, at ydelserne ikke bare fortsætter automatisk livet ud.
Den anden del af forslaget er merudgiftsydelsen, som vi har i forbindelse med førtidspension. Merudgiften er, som også flere andre har sagt, en del af de forlig, der ligger bag den pension. Skal vi ændre på den ydelse, kræver det, at alle partier ønsker at ændre på den reform. Som andre også har nævnt, går der faktisk forhandlinger i gang om en reform af førtidspensionen til efteråret.
Alt i alt står vi med et forslag med mange flotte tiltag, men hvor der på ingen måde er sat tal på. Det angives heller ikke, hvordan vi finder pengene til at realisere alle de løfter, Enhedslisten fremkommer med.
For mig er det rigtig vigtigt, at vi fortsat kan have en høj velfærdsstandard, at der er råd til at hjælpe samfundets svageste. For at kunne det kræves et sundt og robust erhvervsliv, der tjener nogle penge. Jeg kan ikke støtte det her forslag.
19:43
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til fru Vivi Kier. Og så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører.
19:43
Ordfører
Jørgen Poulsen (RV)
Jeg skal sige, at vores ordfører er blevet syg og har måttet forlade salen, og derfor er jeg her.
Med forslaget pålægger Folketinget regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætte lovforslag om at fjerne aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg, således at disse ikke bortfalder, når man bliver folkepensionist.
Når man bliver folkepensionist, mister man i dag retten til fortsat at modtage de handicapkompenserende ydelser og tillæg, som man har modtaget hidtil. Det betyder, at den enkelte folkepensionist hele tiden skal søge kommunen om hjælp til at få dækket de ekstra udgifter, der følger med dennes handicap.
Vi finder derfor forslaget meget sympatisk og rimeligt, og vi tror også på, at det vil reducere bureaukratiet i forbindelse med tildelingen af ydelserne. Det må vel også være rimeligt at antage, at hvis man var berettiget til disse ydelser, før man blev folkepensionist, så er man det vel også, efter man fylder 65 år. Som jeg forstår det her, så går handicap ikke helt væk, bare fordi man holder fødselsdag.
Imidlertid skal jeg summere op, at da det desværre er et af de forslag, som vi ikke har finansieret på vores finanslovforslag, så kan vi ikke støtte forslaget nu, uanset hvor sympatisk det måtte være. I øvrigt ville det være rart at få oplyst, hvad omkostningerne ville være.
19:45
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til hr. Jørgen Poulsen. Og så er det fru Line Barfod som ordfører for forslagsstillerne.
19:45
Ordfører
Line Barfod (EL)
Jeg vil gerne takke for debatten og den overvejende positive modtagelse af forslaget. Det lyder jo, som om der faktisk kan skabes et stort flertal i hvert fald for at sikre, at merudgiftsydelsen fortsætter, også når man er kommet på folkepension. Som adskillige ordførere har været inde på, er det meget svært for folk, der er handicappede, at tro på, at de pludselig bliver raske den dag, de fylder 65 år. Det er der i hvert fald indtil nu ikke nogen kendte eksempler på, og selv om regeringen mener, den kan mange ting, så har jeg heller ikke hørt regeringen udstede løfter om, at man pludselig kan gøre folk raske, når de bliver 65 år. Så der vil i allerhøjeste grad være behov for, at folk fortsat får handicapkompenserende ydelser, så de har mulighed for at leve et aktivt socialt liv.
Vi hørte også klart fra ministeren, at vi ikke skal have aldersdiskrimination i samfundet. Det lyder jo fint, og det må vel betyde, at hvis vi kan dokumentere, at det er aldersdiskriminerende, at en handicapkompenserende ydelse stopper, når man bliver pensionist, så må regeringen jo også være indstillet på at afskaffe den.
Ministeren sagde så, at hvis en ydelse, som folk havde fået, før de blev 65 år, blev videreført for de mennesker, efter at de var fyldt 65 år, så ville det være diskrimination i forhold til dem, der fik et handicap, efter at de var blevet 65 år, men jeg går ud fra, at ministeren har den holdning, at hvis man har brug for en handicapkompenserende ydelse og det behov først opstår, efter at man er blevet 65 år, så skal man også have den hjælp. Nøjagtig ligesom man for nogle år siden gjorde op med, at man dengang ikke udførte større omfattende operationer på mennesker, der havde nået pensionsalderen, mens man i dag laver en konkret personlig vurdering af, om det for den enkelte vil være en hjælp at foretage operationen, og ikke har en aldersgrænse på operationer, så må det samme jo gælde i forhold til handicapkompenserende ydelser: at har man behov for en handicapkompenserende ydelse, så har det ikke noget med ens alder at gøre, så har det noget med ens behov at gøre.
Flere har været inde på problemerne med, at vi har to førtidspensionsordninger kørende, og der er ingen tvivl om, at vi mener, der er stort behov for, at man kommer det roderi til livs. Vi har adskillige gange foreslået, at alle, der er på den gamle ordning, skal have mulighed for at komme over på den nye ordning, og så skal man selvfølgelig sikre, at det er der ikke nogen der kommer til at lide et tab på grund af.
Jeg er fuldstændig enig med hr. Orla Hav, der sagde, at vi i det hele taget har behov for at se på pensionsområdet og se på, om folk faktisk får nogle ydelser, de kan leve af. Det synes jeg ville være vældig fornuftigt hvis man kom i gang med at se på, så vi kan sikre, at vores pensionister får en ydelse, de kan leve af.
Så sagde hr. Bent Bøgsted, at det jo var et spørgsmål om, hvad Dansk Folkeparti kunne få igennem i finansloven, og der må man jo så konstatere, at det er et spørgsmål om politisk prioritering. Dansk Folkeparti er jo f.eks. sidste gang kommet igennem med, at man gerne ville have børn i fængsel. På trods af den massive modstand, der indtil da havde været hos regeringspartierne mod at sænke den kriminelle lavalder, så var det så vigtigt for Dansk Folkeparti, at man kom igennem med kravet om, at børn skal i fængsel og have fodlænker på, og det har man åbenbart vurderet var vigtigere at få igennem end spørgsmålet om at sikre de handicappede, at de ikke mister deres handicapkompenserende ydelser, når de fylder 65 år. Så det er altså et spørgsmål om politisk vilje, et spørgsmål om, hvad man vil. Og vi håber, at det med det flertal, der har givet sig til kende i dag i forhold til at fortsætte merudgiftsydelsen også efter de 65 år, faktisk bliver muligt også at få det omsat til virkelighed, så de handicappede ikke længere skal opleve, at de mister den ydelse, de har så stort behov for for at kunne leve et ordentligt liv.
Så jeg er vældig glad for debatten i dag og håber, at det så også vil lykkes at omsætte det til virkelighed.
19:49
Formanden
Thor Pedersen (V)
Tak til fru Line Barfod.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget.
Det har Folketinget godkendt.
Hvis alle kunne flyve men du kun kunne gå ville du være lige så handicappet, som jeg er som kørestolsbruger i en verden der primært er indrettet for gående – socialt og adgangsmæssigt
Vilje og simpel omtanke ville kunne forbedre forholdene betydeligt – uden ekstra økonomiske omkostninger
Danmark har kun én deltager til VinterOL-26, så måske er interessen ikke voldsom.
Til gengæld synes jeg man kunne interessere sig for at Danmark IKKE stemte imod, at Rusland – med overfaldet på Ukraine in mente – deltager under eget flag, helt på inje med andre lande, herunder Ukraine. Det er svært at finde ord, men mon ikke man skal lede i afdelingen for fx. ulækkert…
Hvad kan du forvente at få af kommunal hjælp ift Servicelovens § 83 – 1. 2. og 3 – hjælp i hjemmet og § 79a forebyggende hjemmebesøg
Her er ordlyden af Servicelovens § 83, som den fremgår af den gældende lovgivning i Danmark. Denne paragraf er fundamentet for hjælp i hjemmet (hjemmepleje) og personlig pleje.
§ 83. Personlig pleje og praktisk hjælp m.v.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:
- Personlig hjælp og pleje.
- Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
- Madservice.
Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan gives til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a om et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed reducere behovet for hjælp efter stk. 1.
Stk. 4. Ved vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til, om der er behov for andre former for hjælp.
Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 skal bidrage til:
- Vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder.
- Afhjælpning af væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 6. Hjælpen efter stk. 1 ydes uafhængigt af modtagerens egenformue.
Kort opsummering
- Målgruppen: Personer med nedsat funktionsevne eller sociale problemer.
- Ydelserne: Dækker både personlig hygiejne (pleje), praktisk hjælp (som rengøring og tøjvask) samt madordninger.
- Rehabilitering først: Kommunen har pligt til først at vurdere, om borgeren kan trænes op til at klare sig selv (efter § 83 a), før de tildeler fast hjælp.
- Gratis princip: Hjælpen er som udgangspunkt uafhængig af borgerens økonomiske formue (dog kan der være egenbetaling på madservice).
Bemærk: Serviceloven bliver jævnligt opdateret. Selvom ordlyden her er den nuværende, bør man altid tjekke de nyeste bekendtgørelser på Retsinformation.dk for at være sikker på at have den absolut seneste version.
Forebyggende hjemmebesøg
Organiseringen og kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg er afgørende for at opspore mistrivsel og støtte ældre i at bevare deres selvhjulpenhed. Efter Servicelovens § 79 a har kommunen ansvaret for at tilrettelægge disse besøg, så de skaber reel værdi for borgeren.
Her er en gennemgang af rammerne for tilrettelæggelsen og de krav, der stilles til kvalitetsstandarderne.
1. Tilrettelæggelse af besøgene
Kommunalbestyrelsen har frihed til at tilrettelægge indsatsen, men skal overholde de lovmæssige minimumskrav for, hvem der skal tilbydes besøg:
- Systematiske tilbud: Besøg skal tilbydes alle borgere, der bor alene, i det år de fylder 70 år. Alle borgere skal tilbydes besøg, når de fylder 75 år og 80 år. Fra det 82. år skal borgeren tilbydes et årligt besøg.
- Borgere i særlig risiko: Kommunen har pligt til at opsøge borgere mellem 65 og 81 år, som er i en sårbar livssituation (f.eks. ved tab af ægtefælle eller nylig udskrivelse fra hospital).
- Metode: Besøget skal som udgangspunkt være en personlig samtale i borgerens eget hjem. Det handler om dialog, ikke om sagsbehandling til konkrete ydelser som rengøring.
2. Kvalitetsstandarder: Hvad skal de indeholde?
Kommunen skal mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre en kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg. Standarden fungerer som en varedeklaration over for borgerne og et styringsværktøj for personalet.
Centrale elementer i kvalitetsstandarden:
| Område | Indhold og krav |
| Formål | Beskrivelse af, hvordan besøgene skal fremme sundhed og forebygge tab af funktionsevne. |
| Målgruppe | Præcisering af, hvem der får tilbuddet (lovkrav vs. lokale udvidelser). |
| Indhold | Hvilke emner samtales der om? Typisk: socialt netværk, kost, motion, boligindretning og mentalt helbred. |
| Kompetencer | Krav til de medarbejdere, der udfører besøgene (ofte sygeplejersker eller sundhedsplejersker med særlig indsigt i gerontologi). |
| Opfølgning | Hvordan sikres det, at borgeren henvises videre til f.eks. træning eller aktivitetscentre, hvis der findes et behov? |
3. Fokus på den strukturerede samtale
Kvaliteten sikres ved, at samtalen ikke er tilfældig. Mange kommuner benytter sig af fagligt funderede samtaleguider, der sikrer, at man kommer hele vejen rundt om borgerens livssituation.
Vigtigt: De forebyggende hjemmebesøg er et frivilligt tilbud. Borgeren har ret til at takke nej, uden at det påvirker deres øvrige rettigheder til hjælp fra kommunen.
4. Evaluering og politisk behandling
Det er ikke nok at have en standard; den skal også efterleves. Kvalitetsstandarden skal:
- Godkendes politisk af kommunalbestyrelsen.
- Gøres tilgængelig for borgerne (typisk på kommunens hjemmeside).
- Evalueres, så man kan se, om besøgene rent faktisk når de mest sårbare grupper, eller om der skal justeres i opsporingsmetoderne.
Aflastning og afhjælpning af scoliose med 3 punkt rygstøtte
Standard strop ryg eller fast ryg som Matrx eller Jay
Som udgangspunkt for 3-punkts korrektion af skoliose i kørestol er det vigtigste ikke selve ryggen, men bækkenet og siddestillingen.
Stabilt og neutralt bækken (det vigtigste udgangspunkt)
En 3-punkts rygkorrektion virker kun, hvis bækkenet er stabilt.
Start altid med:
- Udligne evt. bækkenkip (obliquitet)
- Sikre korrekt sædedybde og sædehøjde
- God trykfordeling i sædepuden
- Eventuelt bækkenbælte (45–60°) ved manglende bækkenkontrol
👉 Hvis bækkenet står skævt, vil rygstøtter blot “følge skævheden”.
Vurder om skoliose er fleksibel eller fast
Det afgør ambitionsniveauet:
- Fleksibel skoliose
→ mulighed for delvis korrektion - Fast/strukturel skoliose
→ fokus på støtte, komfort og forebyggelse af forværring
👉 Mål: bedst mulig funktion – ikke perfekt retning
Standard ryg med justerbare stropper (bedste start)
En standard strap-back ryg er ofte det bedste udgangspunkt fordi den:
- Tillader formning af støtte
- Kan tilpasses asymmetrisk
- Giver plads til laterale støtter
Justering:
- Strammere stropper på den konkave side
- Mere plads på den konvekse side til korrektionspude
Placér 3-punkts støtten korrekt
Når bækkenet er stabilt:
🔴 Punkt 1 – Primær korrektionskraft
- På konveks side
- Ved apex af kurven
- Ofte en lateral thorakal pude
🔵 Punkt 2 – Øvre modkraft
- Modsatte side
- Øvre thorax/skulderområde
- Hindrer overkorrektion og “flugt”
🔵 Punkt 3 – Nedre modkraft
- Modsatte side
- Ved bækken/lænd
- Stabiliserer basis
Start blidt – byg gradvist op
- Lav initial korrektion
- Observer:
- Træthed
- Hudreaktion
- Respiration
- Øg støtte over tid
Hvornår er standard ryg ikke nok?
Overvej kontur- eller specialryg hvis:
- Skoliose er svær eller rigid
- Brugeren kollapser trods laterale støtter
- Der er smerter, hudproblemer eller dårlig udholdenhed
Fast ryg (kontur-/hård ryg)
Bedst når behovet er stabilitet
Fordele
- Markant bedre stabilitet
- Holder korrektionen over tid
- God til svær eller fast skoliose
- Mindre kollaps i siddestilling
- Ofte bedre komfort ved lang siddetid
Ulemper
- Mindre fleksibel
- Sværere at justere asymmetrisk
- Kræver mere præcis tilpasning
- Ofte tungere og dyrere
Typisk valg når:
- Skoliose er strukturel/fikseret
- Brugeren mangler trunkuskontrol
- Strap-back ikke giver tilstrækkelig støtte
- Lang daglig siddetid