Ankestyrelsen har de sidste år skruet op for “egenbetaling” af hjælpemidler ved at indlemme stadig flere hjælpemidler i listen over det de kalder almindelige forbrugsgoder og derfor hjælpemidler du selv skal betale 50% for.
Eksempler er handicap scooter, robot støjsuger – nu forbrugsgoder da de indgår i en alm. husholdning!
I spørgsmålet om et hjælpemiddel også er et forbrugsgode, har Ankestyrelsen fastlagt regler for, hvornår et produkt, der ligner et almindeligt forbrugsgode, alligevel kan bevilges som et hjælpemiddel.
Ifølge Ankestyrelsens praksis og Serviceloven skelnes der mellem to hovedkategorier for støtte:
1. Forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel
Dette er den situation, hvor et produkt, som i udgangspunktet er et forbrugsgode (lavet til den almindelige befolkning), kan bevilges som et ægte hjælpemiddel uden egenbetaling.
Betingelse:
Kommunen betaler de fulde anskaffelsesudgifter (100% støtte), hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, og borgeren ikke kan anvende det som et almindeligt forbrugsgode (dvs. produktet har ingen almindelig forbrugsværdi for borgeren).
Konsekvens:
- Fuldt tilskud (100%): Kommunen betaler hele udgiften til det bedst egnede og billigste produkt.
- Reparation/Udskiftning: Kommunen betaler hele udgiften til reparation og udskiftning.
- Ejerskab: Produktet betragtes i disse tilfælde ofte som kommunens ejendom.
- Eksempel: En seng, der på grund af en kompleks funktionsnedsættelse skal have særlige funktioner, og derfor i praksis udelukkende har en handicapkompenserende funktion for borgeren.
2. Almindeligt forbrugsgode med delvis støtte (50% egenbetaling)
Dette er den normale kategori for støtte til forbrugsgoder/sædvanligt indbo, der både har en afhjælpende funktion for handicappet og samtidig har en almindelig forbrugsværdi for borgeren.
Betingelse:
Produktet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse eller være nødvendigt for erhverv, OG produktet ikke indgår i sædvanligt indbo (f.eks. almindelige stole, TV, almindelige senge, computere osv.).
Konsekvens:
- Delvist tilskud (50%): Borgeren betaler som hovedregel 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art (forbrugsgodet skal koste over 500 kr.).
- Reparation/Udskiftning: Borgeren skal som udgangspunkt selv betale udgifter til reparation og udskiftning, medmindre der er merudgifter forbundet med en særlig indretning.
- Eksempler: Visse typer hvilestole, hæve/sænkeborde, og visse typer el-køretøjer (fx trehjulede el-scootere), hvis de vurderes til at have en forbrugsværdi udover den handicapkompenserende funktion.
Ankestyrelsens principmeddelelser (f.eks. PM 36-22 og 40-19) fastlægger løbende grænserne for, hvilke produkter der falder i hvilken kategori. Fokus er på, om produktet har en primær handicapkompenserende funktion (hjælpemiddel), eller om det har en funktion, der også er en del af almindeligt forbrug (forbrugsgode/sædvanligt indbo).
