Okklusionstræning er en speciel træningsform hvor man ved 30% indsats får 100% udbytte vha. en manchet på arm/ben der afklemmer en del af blodafløbet og ophober metaboliter som efterligner kraftig styrketræning

Det er også kendt som Blood Flow Restriction (BFR) træning eller KAATSU-træning, er en effektiv metode, der i stigende grad bruges i genoptræning.

---

Hvordan bruges okklusionstræning i genoptræning?

Okklusionstræning er en træningsform, hvor man bevidst og kontrolleret nedsætter blodgennemstrømningen til den ekstremitet (arm eller ben), der trænes.

1. Metoden (Hvordan det virker)

• Udstyr: Der bruges specielle okklusionsbånd, stropper eller manchetter (ofte luftfyldte) omkring den øverste del af armen eller benet, tæt ved skulder- eller hofteleddet.
• Delvis Afklemning: Manchetten pustes op til et tryk, der delvist afklemmer blodkarrene – især venerne, som fører blodet væk fra musklen. Arterierne, der fører blodet til musklen, skal ikke afklemmes helt. En fagperson, som en fysioterapeut, måler ofte det individuelle, optimale tryk for at sikre effekt og sikkerhed.
• Træning med Lav Belastning: Under okklusionen udføres almindelige styrkeøvelser for armen eller benet, men med meget lav belastning – typisk 15-30% af 1RM (én gentagelses maksimum), eller endda ingen vægt.
• Fysiologisk Effekt: Den nedsatte blodgennemstrømning og ophobningen af metaboliske “affaldsstoffer” (som laktat) i musklen skaber et metabolisk stress. Dette stress “snyder” musklen og nervesystemet til at tro, at den arbejder meget hårdere, end den egentlig gør. Resultatet er, at man opnår lignende muskelvækst (hypertrofi) og øget styrke, som man normalt kun ser ved meget tung styrketræning, men uden den høje mekaniske belastning på sener, led og knogler.
• Smertelindring: Okklusion kan også virke smertelindrende ved at påvirke nervesystemet og frigive endorfiner.

2. Protokol for styrketræning i genoptræning (Eksempel)

En ofte anvendt protokol for styrketræning med okklusion er en serie af højrepetitions-sæt med korte pauser:

Sæt	Gentagelser (Reps)	Pause mellem sæt	Belastning
Sæt 1	30	sekunder	af
Sæt 2	15	sekunder	af
Sæt 3	15	sekunder	af
Sæt 4	15	sekunder	af

Den samlede tid under okklusion bør typisk ikke overstige 10-15 minutter.

---

Hvem har gavn af okklusionstræning i genoptræning?

Okklusionstræning er særligt gavnlig for personer, der ikke tåler høj mekanisk belastning, men som har brug for at genvinde eller opbygge muskelstyrke og -masse.

Denne træningsform er ideel til:

Patientgruppe	Fordel ved okklusionstræning
Postoperative patienter	Kan starte tidlig styrketræning efter f.eks. korsbånds-, menisk- eller knæoperationer for at mindske muskeltab (atrofi) og fremme heling, uden at overbelaste det nyopererede led.
Slidgigtspatienter (Artrose)	Giver mulighed for at opbygge muskelmasse omkring led (f.eks. knæ eller hofte) for at støtte og aflaste leddet, hvilket kan lindre smerter, da den mekaniske belastning er minimal.
Overbelastningsskader	Bruges ved lidelser som springerknæ eller tennisalbue, hvor man ønsker at styrke sener og muskler, men hvor tung træning kan forværre skaden.
Immobiliserede patienter	Personer med knoglebrud eller som er sengeliggende, kan bruge okklusionstræning til at reducere muskeltab forårsaget af immobilisering.
Ældre	Kan opnå øget muskelstyrke og funktionelt niveau, hvilket er vigtigt for at bevare mobilitet og reducere risikoen for fald, selvom de ikke kan træne med tung vægt.
Smertepatienter	Nogle oplever smertelindring under træningen og kan opbygge styrke, selvom smerter normalt forhindrer dem i at træne tungt.

Hvem skal være forsigtig?

Det er vigtigt, at træningen sker under vejledning af en fysioterapeut eller anden uddannet sundhedsperson, da de kan sikre korrekt tryk og teknik.

Okklusionstræning anbefales generelt ikke til personer med:

• Alvorlige kardiovaskulære eller perifere kredsløbssygdomme.
• Tidligere blodpropper.
• Ukontrolleret for højt eller for lavt blodtryk.

Vigtigt: Korrekt udførelse og tryk er afgørende for sikkerheden og effekten, især for personer med kredsløbsproblemer. Okklusionstræning bør altid foregå i samarbejde med eller efter vejledning fra en uddannet fysioterapeut eller sundhedspersonale.

---

Kendte Brugere

Okklusionstræning anvendes bredt inden for eliteidræt, især i forbindelse med skadesgenoptræning, men også som et supplement til tung træning.

Eksempler på kendte danske brugere eller atleter i genoptræning, der har benyttet okklusionstræning (KAATSU/BFR):

• Mark O. Madsen: Dansk MMA-kæmper og tidligere OL-sølvvinder i brydning. Han har brugt KAATSU-træning (okklusionstræning) til at genoptræne efter en fodskade, netop på grund af muligheden for at træne med lav belastning og minimere risikoen for yderligere skader.
• Maj Lund Jepsen: Tidligere vandskiløber, som har benyttet okklusionstræning i sin genoptræning efter en lang skadesperiode for hurtigere at genvinde muskelstyrken.
• Eliteatleter i Team Danmark: Metoden anvendes generelt i eliteidrætten, især af fysiske trænere i Team Danmark, som en del af genoptræningsforløb for skadede atleter.
• FC Barcelona: Benytter det i genoptræning af skadede spillere

Pas på din krop hele livet – specielt hvis du har et svært fysisk handicap. Muligheden for gratis fysioterapi hos egen valgt fysioterapeut findes.

Vederlagsfri fysioterapi i Danmark er et tilbud, der er rettet mod en afgrænset gruppe af personer med varige og alvorlige fysiske funktionsnedsættelser. Formålet med behandlingen er at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelse af funktioner.

Ordningen er opdelt i to hovedgrupper, og adgang kræver altid en lægehenvisning.

---

1. Målgruppen for Vederlagsfri Fysioterapi

Målgruppen er primært delt i to kategorier, som begge skal opfylde specifikke kriterier:

A. Personer med Svært Fysisk Handicap

For at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi i denne kategori skal alle følgende tre kriterier være opfyldt:

1. Svært Fysisk Handicap: Patienten har et svært fysisk handicap. Definitionen for, hvad der ikke er et svært fysisk handicap, er: En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.
2. Varig Tilstand: Tilstanden skal være varig, hvilket defineres som en tilstand, der forventes at vare i mindst fem år. Ved følger efter ulykkestilfælde kan varighedskriteriet tidligst opfyldes ét år efter ulykken.
3. Diagnoselisten: Personen er diagnosticeret med en sygdom eller tilstand, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste (fx medfødte/arvelige lidelser, erhvervede neurologiske lidelser, eller fysiske handicap som følge af ulykke).

B. Personer med Funktionsnedsættelse som Følge af Progressiv Sygdom

For at være berettiget i denne kategori skal alle følgende tre kriterier være opfyldt:

1. Progressiv Sygdom: Personen har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv (fremadskridende) sygdom (f.eks. sclerose eller Parkinsons sygdom).
2. Varig Tilstand: Tilstanden skal være varig.
3. Diagnoselisten og Specialistdiagnose: Diagnosen skal være klassificeret som en progressiv sygdom på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste og skal være stillet af en sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller et andet relevant speciale.

Bemærk: Børn og unge er omfattet af ordningen på lige fod med voksne.

---

2. Regler og Rammer for Behandlingen

Henvisning

• Behandling kræver altid en lægehenvisning fra egen læge.
• Henvisningen gælder typisk i 12 måneder og kan fornys.
• Henvisningen skal beskrive sygdomsbillede og den funktionsnedsættelse, fysioterapien skal rette sig mod.
• Behandlingen skal foregå hos en fysioterapeut, der har et ydernummer (dvs. har overenskomst med regionen).

Behandlingens Formål

Den fysioterapeutiske indsats skal have til formål at:

• Forbedre funktioner
• Vedligeholde funktioner
• Forhale forringelse af funktioner

Individuel Træning og Holdtræning

• Personer med svært fysisk handicap trænes som hovedregel individuelt.
• Personer med progressiv sygdom trænes som udgangspunkt på hold.
• En henvisning giver ret til 20 individuelle behandlinger inden for henvisningsperioden (et år), hvorefter patienten som udgangspunkt overgår til holdtræning. Hvis lægen og fysioterapeuten er enige om et fortsat, dokumenteret behov for individuel behandling, kan dette fortsætte via en særlig “undtagelsesredegørelse”.

Frit Valg

Borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, har frit valg mellem at modtage tilbuddet hos en praktiserende fysioterapeut eller via et kommunalt tilbud.

Hvem er Ikke Omfattet?

Diagnosegrupper, der ikke er omfattet af ordningen, er eksempelvis KOL, fibromyalgi, osteoporose og slidgigt (artrose), medmindre patienten samtidig opfylder de specifikke kriterier for et svært fysisk handicap.

PAS PÅ – PAS PÅ …. dine skuldre hvis du er kørestolsbruger… det indbefatter daglig påpasselig træning, specielt hvis du bruger armene til forflytning

Skulderproblemer og inflammationer er et meget almindeligt og alvorligt problem for mange kørestolsbrugere, især dem, der bruger en manuel kørestol. Da armene overtager funktionen fra benene, bliver skuldrene udsat for en enorm og gentagen belastning i dagligdagen.

Omfanget af problemet

• Høj risiko: Kørestolsbrugere har en markant øget risiko for at udvikle skuldersmerter og skader sammenlignet med den generelle befolkning, ofte op til tre gange så meget.
• Påvirkning af livskvalitet: Skuldersmerter kan forhindre kørestolsbrugere i at udføre dagligdags aktiviteter, dyrke sport og deltage i socialt samvær. Dette kan føre til nedsat selvstændighed og livskvalitet.
• Udbredelse: Forskning viser, at langt over halvdelen af manuelle kørestolsbrugere med rygmarvsskade angiver at have haft skulderbesvær inden for de seneste måneder.

Hovedårsager til skulderproblemer

Årsagen til skulderproblemerne er primært relateret til den øgede og anderledes belastning, som skuldrene udsættes for, når de skal drive kørestolen frem og udføre mange daglige gøremål.

1. Gentagne overbelastninger og fejlbelastninger:
   • Fremdrift af manuel kørestol (gentagne skubbebevægelser).
   • Forflytninger (f.eks. fra kørestol til seng eller bil), som kræver stor muskelkraft og ofte udføres med uhensigtsmæssige skulderstillinger.
   • Dagligdagsaktiviteter, hvor armene bruges til at løfte, strække og række ud.
2. Muskelubalance:
   • Træningsformer er ofte begrænset til bevægelser, der primært træner forsiden af skuldrene (som f.eks. armcykling og kørsel i kørestol), hvilket kan skabe en ubalance i muskulaturen omkring skulderen og øge risikoen for skader.

Typiske skulderlidelser (Inflammationer og skader)

De fleste skuldersmerter opstår som følge af en inflammatorisk proces baseret på relativ overbelastning eller fejlbelastning. De mest almindelige diagnoser inkluderer:

• Senebetændelse (Tendinitis/Tendinopati): Udgør størstedelen af alle skulderlidelser. Dette er en betændelsesreaktion i senerne (oftest i rotatormanchetten, især supraspinatussenen), som giver smerter ved bevægelser, der belaster senen.
• Slimsækbetændelse (Bursitis): En betændelsesreaktion i slimsækken (bursa) omkring skulderen, som ofte forekommer sammen med senebetændelse. Kan give akutte og stærke smerter.
• Afklemningssyndrom (Impingement): Opstår, når sener og slimsække klemmes af under skulderrundingen, ofte på grund af overbelastning, slidforandringer eller dårlig biomekanik.
• Rotatormanchet-skader: Skader på senerne omkring skulderleddet, der kan variere fra små rifter til komplet overrivning (ruptur) som følge af gentagne skader og slid.

Behandling og Forebyggelse

Effektiv håndtering af skulderproblemer er afgørende for at opretholde funktion og livskvalitet.

• Fysioterapi og Træning: Dette er ofte den primære behandling. Det omfatter:
  • Styrkende øvelser, især med fokus på de store rygmuskler og skulderens bagside for at genoprette muskelbalancen.
  • Bevægelsesøvelser for at opretholde fleksibilitet og mobilitet.
  • Undervisning i korrekt teknik ved kørsel i kørestol og forflytninger for at undgå fejlbelastning.
• Aflastning: Undgå aktiviteter, der udløser smerte. I nogle tilfælde kan isbehandling og hvile lindre akutte symptomer.
• Medikamentel/Medicinsk behandling: Antiinflammatorisk medicin i håndkøb kan lindre ubehag. I nogle tilfælde kan blokadebehandling med binyrebarkhormon være relevant.
• Forebyggelse i dagligdagen: Ud over træning er det vigtigt at fokusere på udstrækning, sund livsstil og at sikre korrekt siddeposition i kørestolen.